Indholdsfortegnelse

Hvad er zero-party data?

Zero-party data er de oplysninger, som kunder frivilligt deler med din virksomhed. Dette kan fx inkludere præferencer, personlige oplysninger og købsintentioner.

I modsætning til first-party data (førstepartsdata), der indsamles gennem kundernes interaktioner og tredjepartsdata, der erhverves fra eksterne kilder, kommer zero-party data direkte fra kunden selv.

Fordelen? Du får data, der er præcise, relevante og baseret på samtykke – uden at være afhængig af cookies eller tredjepartsløsninger.

Bruger du zero-party data strategisk, kan du skræddersy din kommunikation, personalisere dine kampagner og skabe en mere relevant kundeoplevelse. Det kan bidrage til at øge både engagement og konverteringer – samtidig med at du styrker tilliden til dit brand.

Forskellen på de forskellige datatyper

For bedst at kunne forstå værdien, er det vigtigt at kende forskellen på de tre primære typer:

  • Førstepartsdata: Data, som en virksomhed selv indsamler fra kundens adfærd og interaktioner – fx købshistorik, trafik og CRM-data. Førstepartsdata giver indsigt i, hvordan kunden agerer, men ikke nødvendigvis deres præferencer eller motivationer.
  • Tredjepartsdata: Data, der indsamles af eksterne virksomheder og sælges videre til brands. Dette kan fx være adfærdsdata fra cookies eller demografiske oplysninger. Tredjepartsdata kan være mindre pålidelige og bliver udfaset pga. stigende fokus på privatlivsbeskyttelse.
  • Zero-party data: Data, som kunder frivilligt og aktivt deler med en virksomhed, fx præferencer, intentioner og interesser. Det er den mest værdifulde type, da den kommer direkte fra kunden uden tolkning eller mellemmænd.

Zero-party data skaber altså en mere præcis og pålidelig ramme for markedsføring, fordi du bygger din strategi på data, som kunderne selv har givet dig adgang til.

Hvorfor er zero-party data vigtigt?

Inden for marketingfeltet er der i stigende grad fokus på zero-party data – og med god grund. Efterhånden som tredjepartscookies udfases, og forbrugerne stiller højere krav til privatliv og gennemsigtighed, bliver zero-party data en central brik i fremtidens marketingstrategi.

Brands, der arbejder strategisk med zero-party data, kan skabe mere præcise og personlige kundeoplevelser, styrke tilliden til deres brand og samtidig sikre, at deres markedsføring er i overensstemmelse med GDPR og andre privatlivsregler.

Kort fortalt: Zero-party data giver dig mere præcise indsigter og mulighed for at skabe stærkere relationer.

Hvordan indsamler du zero-party data?

Data lander ikke bare i din indbakke af sig selv. Kunder deler kun deres oplysninger, hvis de får noget værdifuldt i bytte. Det er derfor vigtigt at være åben omkring, hvordan du vil bruge deres data til at skabe relevante oplevelser. For eksempel: “Fortæl os om dine interesser og modtag personlige anbefalinger og tilbud.”

Her er nogle effektive måder at indsamle zero-party data på:

1. Interaktive spørgeskemaer og quizzer

Brug sjove quizzer eller interaktive spørgeskemaer til at lære dine kunder bedre at kende. En webshop kan fx spørge kunderne: “Hvordan ser din drømmegarderobe ud?” og derefter foreslå produkter, der matcher deres stil.

2. Præferencecentre

Giv kunderne mulighed for selv at vælge, hvilke nyheder, tilbud og produkter de vil høre om. På den måde får de en mere relevant oplevelse, og du får data, som du kan bruge til at skræddersy kommunikationen.

3. Eksklusive tilbud og belønninger

Hvad får kunden ud af at dele deres præferencer med dig? Giv dem incitamenter som:

  • Tidlig adgang til nye produkter
  • Personlige rabatkoder
  • VIP-indhold

Eksempel: En rejseportal kan give kunderne en specialpris, hvis de angiver deres favoritdestinationer.

5. Konkurrencer og gamification

Lad kunderne deltage i konkurrencer eller spil, hvor de skal svare på spørgsmål om deres præferencer for at vinde en præmie. Det gør det sjovt at dele data.

Fra data til handling: Hvordan giver du tilbage?

Når kunder deler deres data, er det typisk med en forventning om, at de får noget igen. Derfor bør du fokusere på at bruge oplysningerne aktivt til at skabe mere relevant kommunikation og kampagner, der passer til den enkelte kunde:

  • Målrettet indhold og kampagner: Brug kundens præferencer til at levere personlige anbefalinger og målrettede budskaber. Hvis en kunde har angivet en interesse for bæredygtige produkter, skal de fx ikke modtage reklamer for fast fashion.
  • Dynamiske e-mails og annoncer: Byg segmenter baseret på kundernes præferencer, så du rammer dem med de rigtige budskaber. Personaliserede e-mails performer markant bedre end generiske mails.
  • Forbedret kundeoplevelse: Hvis du ved, hvordan dine kunder foretrækker at kommunikere, kan du tilpasse din service. Nogle vil have en e-mail, andre en chatbot. Ved at respektere deres valg styrker du relationen.
  • Transparens og kontrol: Lad kunderne selv administrere deres præferencer og justere deres oplysninger. Det giver en følelse af kontrol og øger tilliden til dit brand.

Få hjælp til dataanalyse

Ønsker du at udnytte potentialet i dine data og omsætte dem til konkrete tiltag, der driver vækst? 

Kontakt os i dag og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.