Digital marketing strategi
Vi hjælper virksomheder med digital marketing strategi, så hver krone investeret online, skaber maksimal vækst.
6 trin til succes med din digitale strategi
Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med en digital marketing strategi, så kontakt os også gerne til en uforpligtende snak.
1) Kobling af din digitale strategi og forretningsstrategi
Hvis din digitale strategi ikke kommer i forlængelse af jeres overordnede forretningsstrategi, er det umuligt at skabe reelle mål. Du skal kunne udpege de digitale indsatser og processer, der bedst realiserer og løfter de overordnede forretningsmål.
Arbejder I med omnichannel-marketing, så I sikrer, at både butikker og webshop trækker i samme retning? Har I kortlagt tal som CAC, CLV og ROAS?
Hvis du udvælger initiativerne ud fra ovenstående, kan du effektivisere de eksisterende arbejdsgange, skabe bedre produkter/service og have flere konkurrencemæssige fordele.
Helt konkret betyder det, at du skal sammenkoble elementer i din forretningsmodel/strategi med din digitale strategi. Det kunne være i forhold til eksempelvis partnere og leverandører, værditilbud eller din kundetilgang.
I den sammenhæng kan du med fordel tage udgangspunkt i disse spørgsmål:
- Er der nye kundebehov, som kunne være relevante at gøre noget ved?
- Kan I optimere jeres værditilbud digitalt?
- Er der nye digitale kanaler, som kan komme på banen?
- Er der mulighed for at optimere processerne?
2) Kortlægning af mål og KPI’er
Din digitale strategi skal have det rette grundlag. Derfor er det helt essentielt at definere nogle målbare KPI’er, som du kan tage udgangspunkt i. Hvis du ikke har nogen klare KPI’er, er det svært at vurdere, hvilke indsatser der rent faktisk skaber vækst.
Punkterne kan eksempelvis findes gennem SMART-mål-metoden, hvor du kan måle effekten af jeres digitale marketingindsats og på den måde justere og prioritere indsatserne i strategien. SMART-mål-metoden gør det muligt at inkludere vigtige aspekter i udformningen af dine KPI’er, så de både er specifikke, målbare og relevante.
Dine KPI’er kan eksempelvist tage udgangspunkt i nedenstående:
- konverteringsrate
- kanalfordeling og ROAS
- leads
- søgeordsplaceringer og pixeltracking på forretningskritiske søgeord.
Overvej, om dine primære KPI’er skal være konverteringer i form af direkte kunde-leads, mere trafik eller fokus på CPA. Husk også på, at du skal kunne tracke KPI’erne korrekt efterfølgende – både samlet og delt ud på flere kanaler.
3) Konkurrentanalyse
For at kunne lave din digitale vækststrategi er du nødt til at have et godt indblik i og viden om konkurrenterne inden for samme branche. Undersøg konkurrenterne nøje, og find ud af, hvordan de performer digitalt.
Det kan du gøre ved at analysere deres website og onlinekanaler i forhold til både funktionalitet, performance og tilstedeværelse på de forskellige platforme.
Vær opmærksom på, at du ikke undervurderer markedets størrelse online og derigennem misser nogle af de vigtigste kontaktpunkter i den digitale kunderejse. Sørg derfor for at få fastlagt alle de mulige konkurrenter og deres performance online som en del af din digitale strategi.
4) Planlæg kanalstrategi i forhold til kunderejsen
Da en stor del af den digitale strategi baserer sig på forskellige kanaler, er det helt essentielt at sætte fokus på mediestrategien – især i forhold til kunderejsen. Her skal du fastlægge de kanaler og digitale platforme, som jeres målgruppe bevæger sig på.
I skal kunne kommunikere på medierne i en sådan grad, at I øger salget og sætter kursen for jeres online tilstedeværelse. For at finde de medier, der egner sig bedst muligt til målgruppen, kan du blandt andet fokusere på:
- at matche jeres kampagnebudskab
- at undersøge målgruppens tilstedeværelse online.
I mediestrategien skal du definere mediernes rolle i forhold til kunderejsen og have øje for den digitale infrastruktur. I dag muliggør den digitale infrastruktur, at du har mange forskellige stadier i forbindelse med leadgenerering og kontaktpunkter. Det gælder både i forhold til e-commerce og B2B-markedsføring.
Sørg derfor for, at din strategi for leadgenerering følger de rette step. På webshoppen skal du have fokus på permission, kunde og ambassadør, og ved B2B skal du have fokus på permission, leads, MQL og SQL. For at få adgang til dine leads skal du derfor i høj grad medtænke permission marketing og leadgenerering i din digitale strategi.
5) Digitalt roadmap
En væsentlig del af din digitale marketingstrategi er at lave et digitalt roadmap, hvor du skal inkorporere din prioritering og beskrivelse af de strategiske projekter, som skal gennemføres inden for den valgte periode. Igen er det vigtigt, at du fokuserer på de initiativer, der på den bedst mulige måde bidrager til at nå virksomhedens overordnede forretningsstrategi.
Her kan det være en fordel at skelne mellem de optimeringsprojekter, der findes for de eksisterende arbejdsgange (herunder KPI’erne), og de udviklingsprojekter, hvor de nye digitale løsninger fremgår.
Som en del af det digitale roadmap skal der være en tilhørende marketingplan, der kan give dig et overblik over den digitale markedsføring, skabe bedre prioritering og gode opfølgningsmuligheder for dine mål og planer.
6) Synergier og attribution modelling
Det bedste grundlag for en digital marketingstrategi er din evne til at binde de forskellige digitale platforme og kanaler sammen. I dag hopper brugerne mere og mere mellem forskellige kanaler, inden der sker en konvertering. Din strategi skal derfor bære præg af, at der er en sammenhæng mellem alle de væsentlige elementer på jeres forskellige kanaler.
I strategien skal der skabes en tydelig sammenhæng og synergi mellem:
- dit website og e-commerce-platform
- din digitale annoncering
- din e-mailmarketing.
Hvis disse elementer bliver behandlet hver for sig og med skyklapper på, skaber du en usammenhængende digital strategi, der kan betyde, at du mister økonomisk potentiale.
Brug attribution modelling til at finde alle de reelle touchpoints i kunderejsen. Så baserer du ikke kun dine data på de sidste klik i processen, men på alle de touchpoints, der har været gennem hele processen og på alle kanalerne. Ved kun at måle på én kanal kan du lave fejlkonklusioner, der ikke passer med den samlede proces
Vi er eksperter i digital strategi og ved, hvordan du opnår vækst via digitale platforme
Vi starter altid et samarbejde med analyser af din forretning, konkurrenter, potentielle vækst-kanaler, opsætning af KPI’er, indhentning af datakilder, resource-mapping og udarbejdelse af en skræddersyet digital strategi.
Er du interesseret i at høre, om vi også kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse.
Din digitale strategi er et afgørende omdrejningspunkt for vækst online
I dag er en forretningsstrategi også en digital strategi. Hvis du ikke har nogen strategiske rammer for, hvordan din virksomhed skal udnytte sine muligheder på den digitale slagmark, er vækst udelukket. Simple Excel-ark og “sådan har vi altid gjort” er bare ikke godt nok længere, når du er oppe imod både konkurrenter og kunder, der tænker digitalt.
Derfor er det essentielt at udforme en digital marketingstrategi, hvor du kan målrette og tilpasse jeres digitale marketing til kunderejsen. Din digitale vækststrategi er til for at skabe et målrettet brug af ressourcer, så du sikrer, at indsatsen skaber vækst og salg for din virksomhed.
Vi siger høfligt 'nej tak', hvis vi ikke kan gøre en betydelig forskel
Vi drives af at skabe vækst hos vores kunder og vi betragter det som en stor tillidserklæring, at få lov til at hjælpe en virksomhed med deres forretning. Derfor screenes alle cases grundigt, så vi sikrer, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. Kun når der er tydelige indikationer på, at vi kan skabe en succesfuld vækstcase, går vi videre i dialogen om et muligt samarbejde.
Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Rune Bruun Hansen
CEO & Senior Digital Strategist
15 års erfaring med online marketing og digital forretningsudvikling
Vi drives af at skabe vækst i din forretning
Vi drives af at skabe vækst og vi anser det, som en stor tillidserklæring, at få lov til at samarbejde med virksomheder om at øge synlighed, trafik og kundetilgang online – og dermed løfte deres forretning til et nyt niveau.