Indholdsfortegnelse

Hvad er first-party data?

First-party data (også kaldet førstepartsdata) er de oplysninger, en virksomhed selv indsamler direkte fra sine egne kunder, brugere og besøgende gennem egne kanaler, f.eks. hjemmesiden, apps, nyhedsbrev eller CRM-systemet.

I modsætning til tredjepartsdata, der købes eller indsamles af eksterne aktører, og zero-party data, der kommer fra oplysninger kunden frivilligt deler (som præferencer og interesser), bygger first-party data på det, kunderne rent faktisk gør, når de er i kontakt med din virksomhed.

Fordi dataen indsamles direkte fra kilden, uden mellemmænd, er den ofte mere præcis og mere relevant end data, man har erhvervet andre steder fra.

Hvad indeholder førstepartsdata?

Førstepartsdata dækker over flere typer af oplysninger, som virksomheden løbende samler ind gennem sine egne kanaler:

  • Købshistorik: Hvilke produkter kunderne har købt, hvor ofte de handler, og hvor store deres ordrer typisk er.
  • Adfærdsdata: Hvordan besøgende bevæger sig på hjemmesiden eller i appen, f.eks. hvilke sider de klikker på, og hvor lang tid de bruger på dem.
  • Interaktioner: Data fra kundeservice, nyhedsbreve og tilmeldinger, der viser, hvordan kunden ønsker at blive kontaktet, og hvad de interesserer sig for.

Tilsammen giver det et billede af, hvem kunderne er, og hvordan de bruger virksomhedens produkter og services – information, der kan bruges direkte i markedsføringen.

Forskellen på first party, zero party og tredjepartsdata

De tre datatyper bliver ofte nævnt i samme åndedrag, men de adskiller sig i, hvor dataen kommer fra, og hvor pålidelig den er:

  • First-party data (førstepartsdata) indsamles direkte af virksomheden selv, gennem egne kanaler og viser hvad kunden gør (købshistorik, klik og adfærd).
  • Zero-party data er oplysninger, kunden frivilligt og aktivt deler, f.eks. præferencer og interesser i et præferencecenter, en quiz eller gennem loyalitetsprogrammer og viser, hvad kunden ønsker og supplerer dermed first-party data med kontekst om motivation.
  • Third-party data (også kaldet tredjepartsdata) indsamles af eksterne virksomheder, ofte via tredjepartscookies, og sælges videre. Fordi dataen ikke kommer direkte fra kunden, er den typisk mindre præcis, og den er under stigende pres fra privatlivslovgivning og browserbegrænsninger.

Hvor tredjepartsdata giver et bredt, men upræcist billede udefra, giver first-party data en pålidelig kilde til, hvordan dine egne kunder rent faktisk agerer.

Hvorfor er first-party data vigtigt?

  • Høj præcision: Fordi virksomheden selv indsamler dataen direkte fra egne kunder, er den mere pålidelig end købte lister eller data fra eksterne kilder. Det giver en reel værdi i arbejdet med at forstå og målrette kommunikationen mod de rigtige kunder.
  • Privatliv og GDPR: Når kunderne selv har givet samtykke til, at deres personlige oplysninger indsamles gennem virksomhedens egne kanaler, er det langt lettere at leve op til gældende lovgivning end ved brug af data fra tredjepart.
  • Fremtidssikring: I takt med at tredjepartscookies forsvinder fra de store browsere, og annonceplatforme stiller strengere krav til datakvalitet, bliver evnen til selv at indsamle førstepartsdata afgørende for at kunne drive effektiv markedsføring fremadrettet.

Sådan arbejder du strategisk med dataindsamling

At indsamle førstepartsdata kræver en klar strategi for, hvor og hvordan dataen opsamles – og ikke mindst, hvad den skal bruges til bagefter. Nogle af de mest almindelige kilder er:

  • Hjemmeside og app: Tracking af sidevisninger, klik og adfærd via analytics-værktøjer
  • Nyhedsbrev og tilmeldinger: E-mailadresser og segmenteringsdata fra tilmeldingsformularer
  • CRM og kundeservice: Historik over henvendelser, køb og kundens tilbagemeldinger
  • Konto- og medlemskabsdata: Oplysninger, kunden selv opgiver ved oprettelse af en profil

Når dataen først er indsamlet, kan den kobles til marketing automation, så kunderne automatisk modtager relevante beskeder baseret på deres tidligere adfærd – fx en opfølgende e-mail efter et køb eller et tilbud til kunder, der ikke har handlet i et stykke tid.

Fra dataindsamling til reel værdi i markedsføringen

Værdien af first-party data opstår først, når den bliver brugt aktivt i digital marketing:

  • Personalisering: Brug adfærds- og købsdata til at vise relevante produkter og budskaber til den enkelte kunde.
  • Bedre målretning i annoncering: Byg målgrupper til Google Ads og Meta baseret på egne kundelister i stedet for at læne sig op af tredjepartsdata.
  • Højere lifetime value: Når kommunikationen tilpasses kundens historik og adfærd, øges chancen for gensalg og et længere kundeforhold – og dermed kundens samlede lifetime value.
  • Mere effektiv marketing automation: Automatiserede flows, der reagerer på kundens faktiske adfærd, giver en mere relevant oplevelse end generiske massebudskaber.

Har du brug for hjælp til din datastrategi?

Ønsker du at komme i gang med at indsamle og bruge førstepartsdata i din markedsføring? Kontakt os i dag, og lad os tage en snak om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed med at omsætte egne data til vækst.