I en verden som er præget af et digitalt mindset, er det essentielt at møde kunderne, hvor de er – og hvor konkurrenterne med stor sandsynlighed ligeledes er i gang med at øge deres indflydelse. Det indebærer, at du som virksomhed bliver nødt til at fokusere på udviklingen og etableringen af en stærk digital strategi.
En velfunderet digital strategi kan eksempelvis udbrede kendskabet til din virksomhed, skabe vækst, øge trafik og tiltrække nye kunder.
I denne artikel får du 12 trin til at styrke din digitale vækststrategi. Vi starter ud med en kort afklaring af konceptet digital strategi. Herefter udfoldes de konkrete tips.
Hvad er digital strategi?
En digital strategi er tæt forbundet med virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Udformningen af en digital strategi tager således udgangspunkt i den individuelle virksomhed (brand identitet, udbud af produkter/services etc.), dennes aktuelle situation, tilgængelige ressourcer, unikke fokuspunkter og konkrete målsætninger.
Det er vigtigt, at den digitale marketing strategi tager højde for alle aspekter af et brands tilstedeværelse online. Dette kan eksempelvis inkludere sociale medier, organiske søgninger, annoncering samt virksomhedens hjemmeside.
En god digital strategi er databaseret og formår at etablere en virksomheds onlinetilstedeværelse, så brand awareness øges og kunder tiltrækkes.
Det er ligeledes essentielt, at strategien har konkrete, målbare målsætninger. På den vis er det muligt at evaluere, tilpasse og optimere den digitale strategi løbende.
12 tips til en digital strategi
De følgende tips kan hjælpe din virksomhed med at opnå en stærkere digital strategi, som kan skabe værdi og vækst.
1: Læg ud med en situationsanalyse
En god digital strategi tager udgangspunkt i din unikke virksomhed. Du bør derfor overveje, hvordan din virksomheds aktuelle situation ser ud. Du kan eksempelvis stille dig selv følgende spørgsmål:
- Hvordan er din virksomheds digitale tilstedeværelse i øjeblikket?
- Hvad ønsker du at opnå gennem din digitale strategi?
Rent praktisk bør du desuden kortlægge din virksomheds tilgængelige ressourcer, hvor budgettet ganske givet spiller en vigtig rolle. Hvor mange penge har du reelt råd til at investere i udviklingen af din digitale strategi?
Vær opmærksom på, hvilke interne medarbejdere du har, som vil være i stand til at udføre de ønskede opgaver. Start med det, der er muligt at opnå, på baggrund af hvad du allerede har til rådighed. Derefter kan du altid søge hjælp udefra – skulle det være nødvendigt.
2: Kend din målgruppe
Som det gælder for din generelle forretningsstrategi, er det essentielt, at du er tydelig omkring, hvem du ønsker at ramme. Sagt med andre ord: hvem er din målgruppe? Du kan eksempelvis overveje:
- Hvordan din ideelle kunde ser ud
- Hvilke online-kanaler din målgruppe gør brug af
- Hvilke udfordringer og ønsker, der karakteriserer din målgruppe
En solid forståelse for målgruppen og kundernes onlineadfærd betyder, at du vil være i stand til at møde din målgruppe på de online-kanaler, hvor gruppen er aktiv. Du vil ligeledes være bedre rustet til at skabe content, som vil falde i din målgruppes smag.
3: Kortlæg konkrete KPI’er
Som et led i din digitale strategi bør du opstille relevante digitale KPI’er. På den måde kan du identificere, hvorvidt strategien skaber vækst og værdi for din virksomhed.
Ved at kortlægge målbare KPI’er vil du være i stand til at målrette din digitale indsats. Du vil ligeledes kunne evaluere på, hvilke områder der fungerer, og hvor der er behov for tilpasning. Eksempler på relevante KPI’er kunne være:
- CRO
- Øget trafik til hjemmesiden
- Bedre placering i søgeresultaterne
Husk løbende at holde øje med, hvordan de individuelle KPI’er performer. Så kan du tilpasse din strategi efter behov.
4: Analyser konkurrenterne
Du er med stor sandsynlighed ikke den eneste på markedet, som forsøger at ramme en given målgruppe. Derfor er det vigtigt, at du holder dig opdateret vedrørende, hvem dine konkurrenter er, og hvordan disse opererer digitalt. Du kan eksempelvis undersøge:
- Hvilke online-platforme dine konkurrenter benytter
- Hvordan dine konkurrenter performer digitalt
- Hvilke styrker og svagheder dine konkurrenter har set ud fra et digitalt perspektiv
Husk at være opmærksom på alle nuværende og potentielle konkurrenter, så du ikke kun har de mest åbenlyse for øje. Konkurrencen kan være hårdere, end du måske går og tror.
5: Gør dig klog på den digitale kunderejse
Med henblik på at tiltrække, fastholde og konvertere kunder er det afgørende, at du sætter dig ind i den digitale kunderejse. I den forbindelse bør du eksempelvis overveje:
- Hvor dine kunder befinder sig online
- Hvor de for første gang kommer i kontakt med din virksomhed
- Hvilke touch points der findes, og hvilke af disse der er afgørende for en kundes beslutning vedrørende dine produkter/services
Du bør desuden være opmærksom på elementer, som kan være medvirkende til, at du skræmmer (potentielle) kunder væk. Det samme gælder for elementer, som får kunderne til at blive hængende eller vende tilbage.
I dagens digitale verden er der rig mulighed for at anvende data og analytics til at kortlægge den digitale kunderejse.
6: Opsæt en relevant og fængende content strategi
Når du har opnået et solidt kendskab til din målgruppe og den digitale kunderejse, kan du anvende denne viden til at udarbejde en relevant og rammende content strategi. Her kan du eksempelvis tage højde for:
- Hvilke online-kanaler din målgruppe bruger mest
- Hvad din målgruppe ønsker at opnå
- Hvilket format din målgruppe foretrækker (f.eks. en blog eller video)
Er din målgruppe f.eks. i tvivl om, hvordan et produkt skal anvendes? Så kan en gennemført og visuelt stimulerende how to-guide måske fjerne tvivlen.
Du kan med fordel lave en content-kalender i tråd med den valgte indholdsstrategi. På den måde kan du holde styr på, hvilket indhold der skal laves, samt hvad der skal ud hvornår og på hvilke platforme.
7) Optimer den digitale brugeroplevelse
En positiv brugeroplevelse er selvsagt afgørende. Kunderne skal ikke bare finde vej til din virksomheds hjemmeside eller profil på de sociale medier. De skal gerne blive hængende længe nok til, at du kan opnå et reelt udbytte som følge af besøget.
Brugeroplevelsen vil basere sig på et hav af elementer – herunder udbuddet af relevant og fængende content, som beskrevet ovenfor. Værktøjer som f.eks. Instagram Indblik kan give dig en forståelse af, hvordan brugerne interagerer med dit indhold. Dette giver ligeledes en indikation om brugeroplevelsen.
Når vi taler om den digitale brugeroplevelse, er det vigtigt også at påpege de rent tekniske elementer.
Du kan anvende værktøjer som f.eks. Googles Core Web Vitals til at undersøge, hvordan brugerne oplever din hjemmeside med udgangspunkt i en række tekniske parametre.
Du har naturligvis også mulighed for at indsamle feedback direkte fra kunden. Dette kan eksempelvis ske gennem interaktion på de sociale medier.
Din virksomhed kan følgelig anvende den opnåede indsigt i videreudviklingen af den digitale strategi.
8: Hav mobiloptimering for øje
Computeren udgjorde engang det ultimative værktøj, når en kunde ønskede at få kontakt med eller købe fra en virksomhed online. I dag ser tingene anderledes ud.
Allerede i 2017 viste tal fra Danmarks Statistik, at mobiltelefonen havde indtaget førstepladsen som danskernes foretrukne enhed til internetadgang. Du skal derfor sørge for, at din hjemmeside er mobilvenlig. Du bør ligeledes være opmærksom på, hvordan siden tager sig ud, når denne tilgås fra en tablet.
En mobiloptimeret hjemmeside er vigtig ift. at opnå en positiv brugeroplevelse. Du kan anvende et værktøj som f.eks. Google Search Console til at teste din hjemmesides mobilvenlighed.
9: Udfold en digital marketing strategi
Som et led i din virksomheds overordnende vækststrategi inden for den digitale sfære, bør du fastlægge en fokuseret digital marketing strategi.
En række relevante marketingværktøjer, som du kan inddrage i din strategi, er:
- Content marketing: produktion af indhold, som er relevant for målgruppen (se tip 6).
- Online annoncering: eksempelvis SEA (Search Enginge Advertising) eller SMM (Social Media Marketing).
- PPC (pay per click): en annonceringsmodel, hvor du kun betaler, når en bruger klikker sig ind på din annonce.
- SEO: en strategi, som kan anvendes til at opnå bedre synlighed i søgeresultaterne.
- Social media marketing: marketing gennem de for din virksomhed relevante sociale medier (eksempelvis Facebook, Instagram, LinkedIn, Twitter, TikTok, YouTube eller Pinterest).
- E-mail marketing: udsendelse af e-mails til potentielle og nuværende kunder.
Under udformningen af din virksomheds digitale marketing strategi bør du overveje, hvilke digitale marketingkanaler der er ressourcer til og behov for at investere i.
Er du interesseret i at optimere din organiske markedsføring på Instagram, kan du med fordel læse vores guide.
10: Fokus på synergier og attribution modelling
Det er vigtigt, at der er en klar sammenhæng mellem din virksomheds digitale platforme og kanaler. Der skal være en rød tråd. Det gælder eksempelvis for din hjemmeside, digitale annoncering og e-mail marketing.
En usammenhængende digital strategi kan hurtigt blive til noget rod. Det indebærer, at din virksomhed går glip af potentiale for vækst og værdiskabelse online.
Anvend attribution modelling til at identificere touch points i løbet af kunderejsen og vær opmærksom på at gøre dette på tværs af alle kanalerne. På den måde opnår du det fulde billede.
11: Planlæg med et digitalt roadmap
Et digitalt roadmap er en udførlig beskrivelse af de projekter, som din virksomhed skal gennemføre inden for en specificeret tidsperiode (eksempelvis et par år eller tre) med henblik på at komme i mål med jeres digitale strategi.
Der er tale om en fyldestgørende, men fleksibel plan for, hvad din virksomhed ønsker at nå, og hvordan I skal nå dertil.
Sørg for at prioritere de indsatser, der er vigtigst i forhold til virksomhedens overordnede forretningsstrategi. Vær desuden opmærksom på at skabe plads til forandringer og udfordringer undervejs.
En god plan er en ambitiøs, men realistisk plan.
12: Mål og evaluer din digitale strategi
Sidst, men ikke mindst er det afgørende, at du måler dine resultater. På den vis kan du tilpasse din virksomheds digitale strategi efter behov.
Vores digitale samfund gør det muligt at indsamle rigelige mængder data. Der er således ingen undskyldning for ikke at gøre brug af den dyrebare information.
Når du lader din digitale strategi informere af et solidt datagrundlag, kan du se, hvilke tiltag der fungerer. Du kan ligeledes identificere de punkter, der trænger til et løft.
Har du behov for sparring vedrørende din virksomhed, og hvordan du kan optimere den digitale strategi? Så er du meget velkommen til at tage fat i os og få en uforpligtende snak.