Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
2 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Hvad er CRO?

Ønsker du en bedre forståelse af, hvad CRO er, samt hvorfor og hvordan du kan anvende CRO? Så læs med her.

Conversion Rate Optimization (CRO) handler om konverteringsoptimering.

Det er muligt, at du har en flot hjemmeside, som umiddelbart fungerer fint. Dog vil mange besøgende typisk forlade siden uden eksempelvis at have købt en vare eller downloaded en brochure. Dette er selvsagt ikke ønskværdigt.

Konverteringsraten refererer til den procentdel af de besøgende, der udfører en ønsket handling på din virksomheds hjemmeside.

CRO går således ud på at øge konverteringsraten ved at skabe flere konverteringer fra de brugere, som besøger din hjemmeside.

Hvad der udgør en god eller dårlig konverteringsrate varierer fra branche til branche samt for den individuelle virksomhed.

Hvorfor bør du anvende CRO?

CRO kan eksempelvis anvendes til at få mere ud af den eksisterende trafik på din hjemmeside, øge din virksomheds indkomst og forbedre kundeoplevelsen.

En høj konverteringsrate indikerer, at du har et velfungerende site, som imødekommer dine kunders behov. Omvendt kan en lav konverteringsrate betyde, at der er behov for ændringer. Det kan f.eks. vedrøre opsætningen af din hjemmeside, load-hastighed m.v.

Når du arbejder med CRO, bør du tage stilling til, hvad du helt konkret ønsker fra de besøgende på din side. Ønsker du eksempelvis, at brugerne skal tilmelde sig din virksomheds nyhedsbrev? Eller vil du have, at de skal købe flere varer fra webshoppen? Du kan med fordel opstille konkrete KPI’er, som du ønsker at optimere.

Hvordan kan du måle din konverteringsrate og optimere med CRO?

Du kan måle din konverteringsrate ved at dividere antallet af konverteringer med det totale antal besøgende og derefter gange resultatet med hundrede.

Raten kan udregnes for de individuelle konverteringer – eksempelvis tilmelding til nyhedsbrev, køb af varer etc. Du kan også udregne den totale konverteringsrate ved at tage det fulde antal konverteringer, dividere med det totale antal besøgende og herefter gange med hundrede.

Du kan anvende værktøjer som f.eks. Hotjar, VWO og MouseFlow til at optimere din CRO.