Hvad er en Customer Data Platform (CDP)?

Ønsker du en bedre forståelse af, hvad en Customer Data Platform er? Og er du i tvivl om, hvorfor og hvordan du bør anvende en CDP? Så læs med her.

En Customer Data Platform (forkortes CDP) er en software, som indsamler og organiserer kundedata på tværs af touch points. På den vis opnår du ensartede kundeprofiler, som du kan anvende til at styrke din virksomheds marketing- og salgsindsats.

Hvorfor anvende en CDP?

Dine kunder er årsagen til, at din virksomhed eksisterer. En CDP kan ikke blot gavne din virksomhed ved at forbedre marketing- og salgsindsatsen. Softwaren kan også anvendes til at optimere kundeoplevelsen samt styrke forholdet til dine kunder.

Data indsamlet fra diverse touch points (f.eks. e-mail, SoMe, in store og webshop) betyder, at du opnår et 360-graders billede af din kunde. Dette indebærer en dybere forståelse af kunden og en bedre evne til at imødekomme kundens behov.

Eksempler på fordele ved anvendelse af en CDP inkluderer:

  • Undgåelse af data-siloer. I stedet opnås et holistisk billede af virksomhedens kunder.
  • Information direkte fra kunderne. Data fra f.eks. SoMe- og hjemmesidebesøgende kan anvendes til at informere virksomhedens marketing- og salgsstrategi.
  • Ensartet cross-channel marketing. Virksomhedens forskellige afdelinger har adgang til og tager udgangspunkt i de samme data.
  • Skabelse af kundesegmenter. Giver et billede af, hvem virksomhedens mest værdifulde kunder er, og hvor de kommer fra. Segmenterne kan uploades til annonceplatforme, hvor de kan danne datakilde for similar og lookalike audiences. Dette kan være fordelagtigt ift. at opnå en skarpere målretning.

På den vis kan en CDP være til gavn for både virksomhed og kunde.

Hvordan virker en CDP?

En CDP indsamler data fra udvalgte touch points og kilder, som du tilslutter til softwaren. Disse touch points kan eksempelvis være din virksomheds sociale medier, e-mail eller hjemmeside.

Kundedata forstås som de informationer, kunderne deler, når de interagerer med virksomheden on- eller offline. Her er f.eks. tale om kontaktinformation, personlige oplysninger samt information vedrørende livsstil, hobbyer, holdninger etc.

Hvilke CDP’er findes der?

Der findes en række udbydere af CDP. De følgende er blandt de mest populære: