Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
2 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Server-Side Tracking: Hvad er det, og hvorfor bør du opsætte det?

Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med opsætning af Server Side Tracking, så kontakt os også gerne til en uforpligtende snak.

Ønsker du en bedre forståelse af, hvad server-side tracking går ud på? Hvordan processen fungerer, og hvorfor du bør anvende server-side tracking? Så læs med her.

Der findes to overordnede metoder til at indsamle og videresende data:

  • Client-side tracking.
  • Server-side tracking.

Hvor client-side tracking førhen har domineret, er der nu god grund til at overveje server-side tracking i stedet.

Hvordan virker server-side tracking?

Server-side tracking adskiller sig fra client-side tracking gennem den måde, hvorpå data indsamles.

Ved server-side tracking sendes data fra brugerens browser til virksomhedens egen server. Herfra kan data sendes videre til en tracking platforms server – eksempelvis Google Analytics eller Facebook.

Ved client-side tracking overføres data direkte fra brugerens browser til en tracking platforms server.

Server-side tracking tilføjer således et mellemled, som byder på en række fordele.

Opsætning af server-side tracking kan være tidskrævende og kræve ekspertise. Siden 2020 har det været muligt at opsætte server-side tracking via Google Cloud og Google Tag Manager, hvilket har gjort processen en smule lettere.

Hvad er S2S tracking?

Server to Server (forkortet S2S) tracking er en anden type server-side tracking.

Ved S2S tracking foregår trackingen direkte fra server til server. Processen forløber helt uden brug af Javascript og cookies.

Når en bruger klikker på din annonce, generes et unikt ID. Det unikke ID giver information om klikket og konverteringen. Du får på den vis indblik i data om den pågældende konvertering, som kan give dig en forståelse af, hvordan din marketingstrategi virker.

Hvorfor bør du anvende server-side tracking?

Fordelene ved server-side tracking er mange.

Ad blockers og intelligent tracking protection (ITP) begrænser datamængden fra client-side tracking. Dette gør sig ikke gældende for server-side tracking, hvilket resulterer i data af en højere kvalitet.

Du vil desuden opleve en øget grad af kontrol og sikkerhed. Virksomheden bestemmer selv, hvilken data, der skal trackes, og hvor data sendes hen.

Server-side tracking kan forbedre din hjemmesides load-hastighed, idet du kan nøjes med at sende data til én klient. Herefter kan data deles ud på flere analyse- og trackingplatforme. Dette kommer brugerne til gode – og er desuden velanset af Google.

Server-side tracking er endvidere upåvirket af browsertype og -version.

Sidst, men ikke mindst imødekommer server-side tracking de gældende GDPR-regler.

Korrekt og fyldestgørende data kan være afgørende for en velfungerende marketingstrategi. Server-side tracking kan give din virksomhed de data, I har brug for. Dét med fuldt ejerskab og kontrol over, hvem informationerne deles med.

Har du behov for sparring vedrørende server-side tracking? Så er du meget velkommen til at kontakte os og få en uforpligtende snak.