Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Julie Momsen Fredslund

Forfatter
Julie Momsen Fredslund

Læsetid
3 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Sælg produkter direkte i ChatGPT: OpenAI lancerer Instant Checkout

Forestil dig, at en kunde spørger: Hvad kunne være en god håndlavet gave til min kollega?

I stedet for at blive sendt rundt på forskellige webshops, kan kunden nu få vist produkter og fuldføre købet – uden nogensinde at forlade samtalen. Det er det, Instant Checkout i ChatGPT gør muligt. Se eksempel herunder:

Hvad er Instant Checkout?

Instant Checkout er en ny funktion i ChatGPT, hvor brugere kan finde, vælge og betale for produkter direkte i chatten.

I første omgang er funktionen live i US med varer fra Etsy, og flere forhandlere kommer snart.

Det betyder:

  • Vi går fra søgning til køb i ét flow. ChatGPT viser relevante produkter på baggrund af naturlige spørgsmål.
  • Kunder kan købe direkte i AI-samtalen. Man kan trykke “Køb” og gennemføre betalingen med det samme.
  • Ingen annoncer. Produkterne rangeres organisk på relevans, tilgængelighed og pris – ikke på sponsoreret annoncering.
  • Du er stadig officielt sælgeren. Som webshop og virksomhed ejer du hele kundeforholdet inkl. betaling, levering og support.

Hvorfor er det vigtigt for webshops?

 

1. Fra inspiration til konvertering

ChatGPT fungerer både som inspirationskilde og salgskanal. Søgninger og samtaler, der normalt ville ende med et link til Google eller en webshop, kan nu ende med et køb i selve chatten.

2. Nye krav til produktdata

Dine produktdata skal kunne læses og forstås af en AI – og samtidig være skrevet i et naturligt sprog, der giver mening for brugeren. Det handler ikke kun om tekniske specifikationer, men om at forklare hvem produktet er til, hvordan det bruges og hvilket problem det løser.

3. Brandgenkendelse på produktniveau

I ChatGPT vises produkterne med billede, navn og pris. Her vinder den webshop, der har tydelige billeder, genkendelige navne og unikke brandsignaler, så kunden kan afkode dit produkt og brand på et splitsekund.

4. Ejerskab efter købet

Selve købet sker i ChatGPT, men alt efterfølgende er dit ansvar og din mulighed:

– Ordrebekræftelser
– Forsendelse og levering
– Retur- og supportoplevelsen
– Opbygning af kundeloyalitet, værdi og relation

Sådan kan du forberede din webshop til at sælge på ChatGPT

 

  1. Optimer produktbeskrivelser til naturligt sprog – tænk i spørgsmål kunder reelt stiller.
  2. Opdater billeder så de er tydelige, konsistente og udstråler dit brand.
  3. Sørg for et beriget produktfeed med opdateret lagerstatus og pris – udsolgte varer skader både synlighed og oplevelse. Brug eks. Feedagent.ai til at vurdere kvaliteten af dit feed.
  4. Opbyg et godt efterkøbs-flow med brugervenlig ordrebekræftelse, nem retur og tydelig kundeservice.
  5. Tilmeld din webshop til Instant Checkout hos OpenAI

Hvad kan vi forvente fremover?

Den første version understøtter kun enkelt-varekøb, men multi-køb er på vej. Funktionen er i første omgang rullet ud i USA, men forventes at sprede sig til flere markeder.

For Shopify og Etsy-merchants bliver det let at komme i gang – særligt for dem, der allerede bruger Stripe eller kompatible betalingsløsninger.

Instant Checkout i ChatGPT er et skridt mod en ny æra af samtaledrevet handel, hvor kunden ikke længere behøver at forlade den platform, de får inspiration på.

For webshop-ejere er det en mulighed for at:

– Få adgang til en ny salgskanal med global rækkevidde
– Skabe køb der sker i øjeblikket, uden friktion
– Styrke brand og kundeloyalitet efter køb

Det handler ikke om at erstatte din webshop, men om at åbne en ny front for konvertering – dér, hvor samtalen allerede er i gang.

Ressourcer:
https://help.openai.com/en/articles/12440090-instant-checkout-buy-directly-from-merchants-through-chatgpt