Instagram-annoncering
Vi hjælper brands med opsætning og optimering af annoncering, så hver krone investeret, giver maksimalt afkast.
Instagram bureau: Vi hjælper brands med effektiv annoncering
Uanset om du driver B2B- eller B2C-forretning, er der potentiale i Instagram-annoncering. Særligt inden for livsstil og mode kan man opnå imponerende resultater med Instagram-annoncer, men faktisk er annonceplatformen værd at kigge nærmere på uanset, hvilken branche du befinder dig i.
Instagrams popularitet stiger og stiger, og der er i dag over 1 mia. månedlige brugere på den sociale platform. Mange af disse brugere besøger platformen dagligt, og dét er værd at udnytte i sin marketingstrategi.
Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med et samarbejde om annoncering på Instagram, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse.
Vi optimerer Instagram annoncering, så hver krone investeret, giver større afkast
Hos Vaekst.com opsætter og optimerer vi Instagram annoncer baseret på et meget effektivt framework, der maksimerer afkastet fra dit annoncebudget.
Er du interesseret i at høre, om vi også kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse af dit Instagram-setup.
Kom godt igang med Instagram Ads
Facebook opkøbte Instagram tilbage i 2012. At opsætte Instagram- og Facebook-annoncer er således langt hen ad vejen det samme.
Instagram-annoncer kan opsættes i Facebooks Annonceadministrator. Her har du mulighed for at tilpasse blandt andet målgrupper, placeringer og målsætninger akkurat, som du måske kender det fra Facebook-annoncering.
Har du i din Business Manager-konto opsat Facebook-pixel og Tilskrivning fra Facebook, samles al data omkring din målgruppe og attribuering fra både Facebook og Instagram samme sted.
Ønsker du at benytte dig af Instagram Shopping, hvorved du kan tagge produkter på dine opslag, skal du yderligere have opsat et produktkatalog, som bliver tilknyttet både din Facebook- og Instagram-konto.
Ønsker du udelukkende at annoncere på Instagram, kan du opsætte annoncer direkte i Instagram-appen. Denne fremgangsmåde bruges til promovering af eksisterende opslag og er ikke nær så raffineret som Facebooks Annonceadministrator.
6 forskellige former for Instagram-annoncering
Når du annoncerer på Instagram, har du seks forskellige annonceformater at vælge imellem. De forskellige formater fungerer med forskelligt indhold og giver mening for forskellige målgrupper og målsætninger.
1) Billedannoncer
Billedannoncer ligner til forveksling almindelige Instagram-opslag, men de markeres som sponsoreret indhold, ligesom de indeholder CTA’er. Trods disse små særtegn blender billedannoncer naturligt ind i brugerens feed.
Billedannoncer kan være kvadratiske, horisontale og vertikale. Som regel er den kvadratiske eller horisontale udgave at foretrække, da du dermed får mest skærmplads for pengene.
2) Videoannoncer
Videoannoncer bliver, ligesom billedannoncer, en del af brugerens feed. Du har mulighed for at lægge videoer på op til 60 sekunder ud.
3) Karruselannoncer
Med en karruselannonce har du mulighed for at lægge flere videoer eller billeder op i én og samme annonce. Denne annoncetype kan blandt andet bruges til promovering af flere produkter.
4) Samlingsannoncer
Med samlingsannoncer har du mulighed for at præsentere brugerne for flere billeder eller videoer i ét opslag – lidt ligesom med karusselannoncerne.
5) Annoncer i Instagram Stories
Instagram Stories benyttes af over 500 millioner brugere hver eneste dag. Her har du mulighed for at dele billeder eller videosekvenser på op til 10 sekunder.
Da Instagram Stories er et fuldskærmsformat, fungerer horisontalt indhold bedst til denne annoncetype.
6) Annoncer i Udforsk
I Udforsk har Instagram-brugerne mulighed for at finde indhold fra konti, de ikke allerede følger. Det giver derfor god mening at annoncere her for at nå ud til brugere, der søger inspiration.
Manuel eller automatisk placering af Instagram-annoncer
Når du opsætter dine annoncer, har du mulighed for at vælge imellem automatisk og manuel placering af dem. Ved at vælge manuel placering har du selv fuldkommen kontrol over, hvor dine annoncer bliver vist.
Vær opmærksom på, at dine annoncer som standard bliver vist på både Facebook og Instagram. Skal dine annoncer udelukkende køre på Instagram, er du således nødsaget til selv at fravælge Facebook-annoncering.
Inden du lægger dig fast på specifikke placeringer på Instagram, gør du klogt i at teste de forskellige muligheder af for at se, hvordan din målgruppe reagerer på de forskellige formater.
Sæt tydelige mål for din Instagram-annoncering
Når du arbejder med Instagram-annoncering, skal du som noget af det første tage stilling til, hvad målet med den specifikke annonce er. Instagram inddeler mål i de tre overkategorier ”Kendskab”, ”Overvejelse” og ”Konvertering”.
Instagram benytter denne viden til at vise dine annoncer til de mest relevante konti. For at opnå den ønskede performance, er det således afgørende, at du vælger den rette målsætning.
Vælger du eksempelvis ”Kendskab til brand”, skal du næppe forvente en imponerende ROAS, og vælger du omvendt ”Websitekonverteringer” som mål, er en lav CPM ikke meget værd.
Ram den rette målgruppe
Som vi allerede kort har været inde på, har du gode muligheder for at målrette dine Instagram-annoncer. Målretningen i Facebooks Annonceadministrator giver dig mulighed for at målrette efter følgende:
- lokation
- demografi
- interesser
- adfærd
- brugerdefinerede målgrupper
- kopimålgrupper
- automatisk målretning.
Er du helt ny i Instagram-annoncering, kan det give mening at gøre brug af automatisk målretning.
Ellers vil du som regel opnå de bedste resultater ved selv at målrette dine annoncer med henblik på din målgruppe og målsætning.
Har du brug for hjælp til at opsætte dine Instagram-annoncer, kan du med fordel alliere dig med et Instagram-bureau såsom Vaekst.com.
Hvad koster Instagram-annoncering?
Instagram-annoncernes pris fastsættes ved auktion og afhænger blandt andet af:
- dit bud
- Instagrams estimerede handlingsrater
- din annonces kvalitet og relevans for den ønskede målgruppe.
Som med de fleste andre former for betalt annoncering kan du angive et maksimalt spend pr. dag eller et livstidsspend. Sidstnævnte er primært relevant, hvis din annonce skal køre i en kortere tidsperiode. Når du opsætter dit spend, kan du blandt andet specificere, om du kun ønsker at annoncere på specifikke dage.
Foruden dit spend er det muligt at angive et bud pr. resultat, herunder konvertering og klik.
Er der rift om din målgruppe, vil det afspejle sig på din CPC, CPA eller CPM, og det samme gælder, hvis ikke dine annoncer performer godt. Er der negativ respons på dine annoncer, vurderes de som værende irrelevante for din målgruppe eller som værende af lav kvalitet, og dét er med til at give højere priser. Klarer din annonce sig omvendt godt, kan det resultere i lavere priser.
Evaluér og tilpas dine Instagram-annoncer løbende
Når du benytter Facebooks Annonceadministrator, får du adgang til alskens data om dine annoncer. Du har derfor særdeles gode muligheder for at evaluere på deres performance på baggrund af eksempelvis deres ROAS eller annoncernes eksponering.
Facebook-pixel og Tilskrivning til Facebook hjælper dig yderligere med at få adgang til værdifuld viden omkring din målgruppe og dine annoncer.
Sørg for løbende at evaluere på dine annoncer, og tilpas dem herefter, hvis du eksempelvis vil have en lavere klikpris, en højere CTR eller noget helt tredje. Alliér dig med et Instagram-bureau såsom Vaekst.com, hvis du har brug for hjælp til at opnå de ønskede resultater.
Vi siger høfligt 'nej tak', hvis vi ikke kan gøre en betydelig forskel
Vi drives af at skabe vækst hos vores kunder og vi betragter det som en stor tillidserklæring, at få lov til at hjælpe en virksomhed med deres forretning. Derfor screenes alle cases grundigt, så vi sikrer, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. Kun når der er tydelige indikationer på, at vi kan skabe en succesfuld vækstcase, går vi videre i dialogen om et muligt samarbejde.
Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse.
Skal vi tage en uforpligtende snak?
Rune Bruun Hansen
CEO & Senior Digital Strategist
15 års erfaring med online marketing og digital forretningsudvikling
Nyeste artikler
- #
- Viden
Email marketing strategi: Komplet guide til vækst med emails i 2025
- Af Anne Straarup Iversen
Vi drives af at skabe vækst i din forretning
Vi drives af at skabe vækst og vi anser det, som en stor tillidserklæring, at få lov til at samarbejde med virksomheder om at øge synlighed, trafik og kundetilgang online – og dermed løfte deres forretning til et nyt niveau.