Indholdsfortegnelse

Hvad er ankertekst?

En ankertekst er den synlige, klikbare tekst, der bruges til at linke fra én side til en anden – enten internt på samme website eller eksternt til en anden side.

Hvis du arbejder med SEO, content marketing eller growth marketing, er en ankertekst et værdifuldt redskab, der kan påvirke både sidens relevans og troværdighed i søgemaskinernes øjne.

Den typiske ankertekst er ofte fremhævet med en anden farve og/eller understreget, så brugeren tydeligt kan se, at teksten er klikbar. Se dette eksempel fra Phønix Tag:

Ankertekster er essentielle, da de fungerer som navigationspunkter for både brugere og søgemaskiner. De hjælper med at definere indholdet og relevansen af den side, der linkes til.

Når ankertekster anvendes korrekt, kan de skabe stærke links, der signalerer autoritet og kvalitet. Dét styrker din samlede SEO-strategi.

Typer af ankertekster

Ikke alle ankertekster er ens, og forskellige typer bruges til forskellige formål. Nedenfor finder du eksempler på almindelige typer ankertekster:

  • Søgeordsbaseret ankertekst: Indeholder det primære søgeord, som destinationssiden er optimeret for. Denne type kan forbedre placeringen i søgeresultaterne, men bør bruges med måde for at undgå overoptimering.
  • Brandet ankertekst: Bruges til at nævne dit brandnavn. Dette er ideelt for at styrke brandets identitet og troværdighed uden at være aggressiv i din søgeordsoptimering.
  • Generisk ankertekst: Indeholder generelle udtryk som “klik her” eller “læs mere”. Den er mindre effektiv for SEO, men kan være nyttig for at gøre navigationen enkel og brugervenlig.
  • Rig på søgeord, men naturlig ankertekst: En kombination af relevante søgeord og naturlige formuleringer, som både er SEO-venlig og brugervenlig. For eksempel “læs vores guide til effektiv content marketing.”
  • Long-tail ankertekst: Længere ankertekster, der ofte består af hele sætninger. Disse kan være mindre præcise, men kan til gengæld tiltrække mere specifik og relevant trafik.

Brug for hjælp til din SEO-strategi?

Ankertekster kan virke som en lille del af SEO-puslespillet, men de kan have stor effekt, når de bruges korrekt. Har du brug for hjælp til at optimere din SEO-strategi?

Kontakt os i dag og høre mere om, hvordan vi kan hjælpe dig med at vækste din online tilstedeværelse.