5 tips til optimering af Google Shopping

Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med Google Shopping, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak.

Da Google Shopping er en utrolig populær annonceringsform inden for e-commerce, er det vigtigt at du løbende optimerer dine kampagner for at få opnå det bedst mulige resultat.

Herunder får du 5 optimeringstips med henblik på at forbedre dine Google Shopping kampagners performance.

1) Optimér dit datafeed

Da Google bruger dit datafeed til at matche søgninger med dine produkter, er det vigtigt, at du har optimeret dit datafeed, for at give google de bedste betingelser for at foretage det bedste match.

Du bør bl.a. fokusere på at:

  • skrive passende produkt titler
  • skrive gode produktbeskrivelser
  • udfylde de valgfrie attributter, der giver mening i din branche

Der findes mange valgfrie attributter, og du vil se, at nogle giver mere mening end andre for din branche, men attributterne brand og produkttype bør du som minimum indsætte i dit feed, fordi det giver dig mulighed for at opsætte og analyse kampagner efter disse vigtige attributter.

Det kan f.eks. være meget rart at vide hvilke brands og hvilke produkttyper, der klarer sig bedst, så du kan allokere mere budget til best-sellers og mindre til de produkter, der ikke performer så godt.

2) Sæt custom labels på dine produkter

Udover Google´s egne attributter, kan du sætte custom labels på alle de produkter du ønsker. En custom label bruges til at gruppere dine produkter på måder, som Google ikke kan gøre via standard attributterne.

Du har mulighed for at bruge 5 custom labels med tilhørende værdier som du selv vælger.

Eksempel:
Du har en webshop og sælger tøj til forskellige årstider, du kan nu lave en custom label med værdierne vinter, forår, sommer, efterår.

Du kan nu tilføje disse værdier til alle dine produkter. Har du en sommerjakke, tilføjer du blot værdien sommer til dette produkt.

Det er nu muligt at inddele dine produkter i forskellige kampagner, annoncegrupper eller produktgrupper og dermed ændre f.eks. din budgivning alt efter årstidsfokus.

Det er egentligt kun din forretningsmål og fantasi, der sætter grænser for, hvordan du bruger custom labels.

3) Brug kampagneprioriteter og negative søgeord til at optimere dine bud

Kampagneprioriteter og negative søgeord er et “must” at bruge, hvis du ønsker at byde differentieret på forskellige søgeord.

F.eks. er det meget normalt at ville byde mere på brandede søgeord i forhold til generiske ord, fordi brandede søgeord generelt konverterer bedre.

Eksempel:
I din webshop, der sælger tøj vil du gerne byde 50 % mindre på generiske søgeord, da de kun konverterer halvt så godt som brandede søgeord.

Du vil derfor kun byde 2 kr for alle generiske søgninger, men 4 kr for alle brandede søgninger.

Du laver derfor to identiske kampagner og sætter forskellige kampagneprioriteter.

  • Kampagnen der skal indeholde de “generiske bud” sættes til høj prioritet.
  • Kampagnen med de “brandede” bud sættes til medium prioritet.

Derudover indsættes alle de brands du har i webshoppen som negative søgeord i den “generiske” kampagne.

Nu vil Google vælge den generiske kampagne til alle generiske søgetermer, da den har høj prioritet, mens den brandede kampagne vil “overtage” alle brandede søgeord, da de er blokeret i den generiske kampagne.

Du har muligheden for at bruge tre kampagneprioriteter f.eks. hvis du yderligere vil splitte de brandede søgeord op i medium og long tail, men for de fleste annoncører vil to prioriteter være et fornuftigt sted at starte.

4) Test smart bidding vs. manual bidding

Indenfor al ppc annoncering er budgivningen et helt essentielt element. I google shopping kan du benytte både manuel budgivning eller lade google styre din budgivning via deres machine learning teknologi.

Du bør altid teste flere budgivningsstrategier op imod hinanden for at se, hvad der giver de bedste resultater.

Har du over 100 konverteringer på en kampagne og mange produkter i dit feed, er vores anbefaling at benytte Google´s smart bidding strategier.

Får Google nok data vil smart bidding strategierne performe mindst lige så godt som manuel budgivning, og du sparer en samtidig en masse tid på manuelt at skulle foretage mikrojusteringer – en win-win situation.

5) Optimér din kampagne og annoncegruppestruktur

For bedre at kunne optimere og analysere dine google shopping kampagner, er det vigtigt med en god kampagne – og annoncegruppe struktur.

Desværre ser vi mange webshops springe denne del over, da google shopping er baseret på data feeds, og derfor er det faktisk muligt at opnå ganske flotte resultater med én kampagne og én annoncegruppe med samtlige produkter.

Dine shopping kampagner vil dog altid performe bedre, hvis du opbygger en struktur med flere kampagner og annoncegrupper.

Her er 5 gode grunde:

  • Du kan lave separate budgetter til forskellige produkttyper og brands
  • Du kan bruge kampagneprioriteter til styre dine bud (se tidligere punkt)
  • Du kan arbejde med forskellige ROAS og CPA mål i forskellige kampagner, hvis du bruger smart bidding
  • Du kan lettere se hvilke produktgrupper og brands der klarer sig godt og skidt og tilpasse dine bud efter dette.
  • Du får et langt bedre overblik over dine shopping kampagner og sparer tid, når du skal analysere og foretage ændringer.

Det er afgørende at du får optimeret dit feed og tilføjet attributter, da du ellers ikke vil kunne filtrere på f.eks. produkttyper og brands. Det skal du kunne for at sætte forskellige kampagner og annoncegrupper op.

PPC-OPTIMERING & MONITORERING

Vi optimerer Google Shopping, så hver krone investeret, giver større afkast

Hos Vaekst.com opsætter og optimerer vi Google Shopping baseret på et meget effektivt framework, der maksimerer afkastet fra Google Shopping Ads 

Er du interesseret i at høre, om vi også kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse af dit Google Shopping-setup.

Vi gør din investering i Google Shopping Ads til en god forretning

Med Google Shopping annoncer kan du vise dine produkter overfor potentielle kunder, når de søger efter dem på Google. Google shopping er én af de absolut mest rentable digitale annonceformer, der findes.

Opsætning af shopping kampagner kræver mere omtanke og kompetence end almindelige Google Ads kampagner, da dine produkter matches med relevante søgninger via et produkt feed, og således ikke involverer brugen af søgeord.

INGEN SALGSGAS ELLER TOMME LØFTER​

Vi siger høfligt 'nej tak', hvis vi ikke kan gøre en betydelig forskel​

Vi drives af at skabe vækst hos vores kunder og vi betragter det som en stor tillidserklæring, at få lov til at hjælpe en virksomhed med deres forretning. Derfor screenes alle cases grundigt, så vi sikrer, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. Kun når der er tydelige indikationer på, at vi kan skabe en succesfuld vækstcase, går vi videre i dialogen om et muligt samarbejde.

Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning, så kontakt os gerne til en uforpligtende snak og potentialeanalyse.

Skal vi tage en uforpligtende snak?​

Rune Bruun Hansen
CEO & Senior Digital Strategist
15 års erfaring med online marketing og digital forretningsudvikling

mosmosh

Vi drives af at skabe vækst i din forretning

Vi drives af at skabe vækst og vi anser det, som en stor tillidserklæring, at få lov til at samarbejde med virksomheder om at øge synlighed, trafik og kundetilgang online – og dermed løfte deres forretning til et nyt niveau.

Vi screener alle cases grundigt, så vi sikrer, at vi rent faktisk kan gøre en forskel. Kun når der er tydelige indikationer på, at vi kan skabe en succesfuld vækstcase, går vi videre i dialogen om et muligt samarbejde.