Er du interesseret i optimering af din email marketing strategi eller opsætning effektive email flows, er du altid velkommen til at kontakte os.
Email flows er automatiserede emailserier, der sender personligt tilpassede beskeder til dine kunder baseret på deres handlinger, interesser og adfærd.
Det betyder, at din virksomhed kan skabe en tættere relation til kunderne, øge engagementet og ikke mindst øge salget – uden at skulle sende hver enkelt email manuelt.
I dette indlæg får du indsigt i, hvordan du kan udnytte email flows til din fordel.
Hvad er et email flow?
Et email flow er en sekvens af automatiserede emails, der bliver sendt til en modtager baseret på specifikke triggers.
Triggers kan fx være tilmelding til en mailliste, et køb eller en forladt indkøbskurv. Email flows bidrager på den vis til at føre kunden videre i deres købsrejse og skabe værdi på hvert trin.
Nogle centrale elementer ved et email flow inkluderer:
- Trigger: Den handling eller begivenhed, der udløser email-flowet, fx en ny tilmelding til en mailliste.
- Segmentering: Opdeling af modtagere baseret på fx adfærd eller demografiske data.
- Personalisering: Indholdet i hver email tilpasses modtagerens præferencer eller tidligere interaktioner.
Organic Basics sender denne mail ud, efter at en besøgende har været inde og kigge på en sweatshirt.
Hvorfor er email flows vigtige?
Email flows er en afgørende del af en effektiv email marketingstrategi.
Der er flere grunde til, hvorfor et velfunderet email flow kan gøre en stor forskel for din virksomhed.
Automatisering sparer tid
En af de største fordele ved email flows er, at de kører automatisk i baggrunden.
Når først indholdet er udviklet, og dine mails er sat op, kan du således fokusere på andre aspekter af din forretning – mens dine mails sendes ud til de rette modtagere på det helt rigtige tidspunkt.
Automatiseringen gør processen mere effektiv og sikrer, at du konstant har en aktiv kommunikationskanal og forbindelse til dine kunder.
Øger kundetilfredsheden
Personligt tilpassede email flows giver dine kunder en bedre oplevelse.
Ved at sende målrettede beskeder, der matcher den enkelte kundes interesser og behov, kan du forbedre engagementet og styrke relationen til dine kunder.
Relevante tilbud og personaliseret indhold skaber en positiv brugeroplevelse og kan være med til at opbygge både kendskab til dit brand og loyalitet.
Forbedrer salgsperformance
Email flows som velkomstemails og forladt kurv har vist sig at være meget effektive til at øge salget.
Disse mails rammer kunderne i de kritiske øjeblikke af deres købsrejse og kan motivere dem til at gennemføre et køb, som ellers var gået i stå, eller handle på et tilbud.
Hvilke mailflows skal du have?
Hvis du endnu ikke har opsat et mailflow, er der intet bedre tidspunkt end nu.
Måske er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang, og hvilke email flows du bør inkludere i din strategi?
Her er nogle af de vigtigste mailflows, som enhver virksomhed bør implementere:
1) Velkomstflow
Dette flow sender en række emails til nye tilmeldte, hvor du byder dem velkommen og introducerer din virksomhed.
Et velkomstflow kan også inkludere en særlig rabat eller opfordring til at lære mere om dit brand.
Eksempel:
- Email 1: Tak for din tilmelding! Lær os at kende.
- Email 2: Sådan får du mest ud af vores produkt.
- Email 3: Har du set vores bestsellers?
Et veludviklet velkomstflow kan bidrage til at øge brand awareness og opbygge loyalitet.
Vil du vide mere om, hvordan du kan byde velkommen til nye modtagere, har vi sammensat en guide med tips til din velkomstmail.
Le Creuset byder velkommen med et “bonjour” og giver et indblik i, hvad man kan forvente som modtager.
2) Browse abandonment
Browse abandonment-flowet sender en påmindelse til besøgende, der har kigget på specifikke produkter, men ikke tilføjet dem til kurven.
Flowet kan fx aktiveres, når en besøgende har brugt et givent tidsinterval på en produktside.
Dette flow kan præsentere det produkt, som kunden kiggede på, samt lignende eller komplementære produkter, der kunne være interessante for dem.
Eksempel:
- Email 1: Vi så, du kiggede på [produkt]. Her er lidt mere info.
- Email 2: Du vil måske kunne lide….
MESSAGE tjekker op på, om den besøgende fandt, hvad de ledte efter med denne browse abandonment mail.
3) Forladt kurv-flow
Et af de mest profitable mailflows, som minder kunder om produkter, de har efterladt i deres indkøbskurv.
Dette flow kan inkludere påmindelser og eventuelle incitamenter såsom rabatter.
Eksempel:
- Email 1: Du glemte noget i din kurv.
- Email 2: Sidste chance! Din kurv venter stadig.
Mangler du inspiration til dit flow? Se vores tips og best practices her.
4) Post purchase-flow
Et post purchase-flow er en serie af emails, der sendes efter en kunde har gennemført et køb.
Dette flow handler ikke kun om at bekræfte købet, men om at skabe en vedvarende relation til kunden.
Her kan du guide dem i brugen af deres nye produkt, foreslå komplementære produkter, eller anmode om feedback.
Denne type flow er især nyttig for produkter som hudpleje, elektronik eller komplekse gadgets. For eksempel kan et skincare-brand sende emails om, hvordan man opbygger den perfekte hudplejerutine med deres produkter.
Det er også en god mulighed for at fremhæve loyalitetsprogrammer og opfordre til gentagne køb.
Matas sender en mail med tips til vippepleje som opfølgning på købet af en mascara.
5) Winback-flow
Et winback-flow er designet til at genaktivere tidligere kunder, der ikke har interageret med din virksomhed i længere tid.
Dette flow er rettet mod kunder, som har købt noget tidligere, men som er blevet inaktive.
Formålet med winback-flowet er at vække deres interesse igen ved at minde dem om, hvad de går glip af, og give dem incitamenter til at handle igen, såsom rabatter eller eksklusive tilbud.
Dette flow kan også inkludere personlige produktanbefalinger baseret på kundens tidligere køb.
Eksempel:
- Email 1: Vi savner dig! Her er et specielt tilbud til dig.
- Email 2: Kom tilbage og få [X]% rabat på dit næste køb.
- Email 3: Sidste chance for at få rabat. Udforsk vores nye kollektion.
Flere idéer til email flows
I det forrige afsnit kom vi ind på nogle af de essentielle flows, du med fordel kan gøre brug af.
For at maksimere effekten af din email marketing kan du desuden overveje at implementere nogle af de følgende flows, som kan hjælpe med at skabe mere engagement, øge salget og styrke relationen til dine kunder.
6) Feedback-flow
Efter et køb kan du anmode om feedback eller en anmeldelse af produktet.
Dette viser, at du værdsætter kundens mening, og kan samtidig hjælpe med at generere brugeranmeldelser, som er værdifulde for andre potentielle kunder, og som kan styrke din virksomhed som social proof.
7) Loyalitetsflow
Beløn faste kunder med eksklusive tilbud, tidlig adgang til nye produkter eller særlige invitationer til kampagner.
Dette flow kan styrke kundernes loyalitet ved at give dem en følelse af eksklusivitet og tilhørsforhold.
Et eksempel kunne være tidlig adgang til nye produkter eller rabat på kundens næste køb.
8) Fødselsdagshilsen
Send en personlig hilsen eller en speciel rabat på modtagerens fødselsdag.
Dette flow skaber en stærkere følelsesmæssig forbindelse til dine kunder ved at anerkende deres særlige dag.
Imerco sender en personlig fødselsdagshilsen med en rabatkode på 10%.
9) Preorder
Hvis du har produkter, der snart kommer på markedet, kan et preorder-flow være med til at skabe spænding og give kunderne mulighed for at reservere produkter før alle andre.
Dette flow kan inkludere eksklusive fordele eller rabatter for dem, der forudbestiller.
10) Low in stock-alarm
Et low in stock-flow informerer kunder, når en vare, de tidligere har set på eller købt, er ved at løbe tør.
Dette skaber en følelse af knaphed og kan motivere til et hurtigt køb, før varen bliver udsolgt.
Har du brug for hjælp til din email-strategi?
Vi står klar til at hjælpe din virksomhed med at få mest muligt ud af jeres email-marketing.
Kontakt os og hør mere om, hvad vi kan gøre for dig.