strip-ga8ef89f86_1920
Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Anne har en baggrund i journalistik og har siden arbejdet med kommunikation og marketing. Hun er særligt optaget af spændingsfeltet mellem det sproglige og visuelle, så budskabet formuleres både skarpt og æstetisk tiltalende.

Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
2 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Hvad er et GTIN-nummer?

Ønsker du en bedre forståelse af GTIN? Hvorfor det er vigtigt, og hvordan du bruger et GTIN-nummer? Så læs med her.

GTIN er forkortelsen for Global Trade Item Number. Der er tale om en unik, internationalt anerkendt kode for dit produkt. GTIN-nummeret findes ved stregkoden på et produkt eller produktets emballage.

Der findes varierende GTIN-numre på tværs af geografiske områder og produkttyper:

• UPC.
• EAN.
• JAN.
• ISBN.
• ITF-14.

Hvis dit produkt har et GTIN-nummer, er det et krav fra Google, at du angiver dette. Alternativt kan du risikere, at dit produkt vil blive afvist af Google. Sker dette, vil du ikke få vist din Google Shopping-annonce.

Har dit produkt ikke et GTIN-nummer (f.eks. ved salg af vintage eller selvfremstillede produkter), kan du angive identifier_exists som ”false” for at få dine annoncer godkendt af Google.

Hvorfor er et GTIN-nummer vigtigt?

Et GTIN-nummer hjælper Google med at forstå dit produkt, når du anvender Google Shopping.

På den måde kan Google booste dit produkts performance ved at tilføje detaljer om produktet og vise din produktannonce på den måde, som er mest relevant for brugerne. Dit produkt bliver dermed også lettere for kunderne at finde.

GTIN forbedrer brugeroplevelsen og effektiviteten af dit produkt feed. Nummeret gør det lettere for Google at kategorisere og matche dine produkter op imod konkurrenternes. På den måde kan du opnå en bedre performance i Google Shopping.

Hvordan gør jeg brug af GTIN?

GTIN-nummeret findes, som nævnt ovenfor, ved dit produkts stregkode eller emballagen. Bemærk, at der kan være forskel på, hvordan GTIN vises på tværs af produkter. Læs mere om, hvordan du finder et GTIN-nummer.

Er du i tvivl om, hvorvidt et GTIN er korrekt, er det bedre ikke at angive nummeret. Du bør således aldrig gætte eller finde på et opdigtet GTIN-nummer.

GTIN kan tilføjes til dit produkt feed manuelt. Du kan også automatisk få GTIN ind i dit Shopping feed via opkobling til forskellige systemer.

Har du yderligere spørgsmål eller behov for sparring, er du velkommen til at kontakte os.