andrew-neel-hZkOZGtlA5w-unsplash
Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Anne har en baggrund i journalistik og har siden arbejdet med kommunikation og marketing. Hun er særligt optaget af spændingsfeltet mellem det sproglige og visuelle, så budskabet formuleres både skarpt og æstetisk tiltalende.

Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
4 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Hvad er SearchGPT? Ny AI-søgemaskine kan true Google

UPDATE: OpenAI har d. 31. oktober lanceret den AI-drevne søgefunktion, ChatGPT search, som en del af ChatGPT. Funktionen er på nuværende tidspunkt kun tilgængelig for ChatGPT Plus og Team subscribers samt brugerne på ventelisten.

ChatGPT Search giver hurtige svar med links til relevante webkilder og gør det muligt at integrere realtidsdata direkte i samtaler.

Funktionen er bygget på feedback fra prototypen SearchGPT, hvor testgruppers indsigter, ifølge OpenAI, har dannet grundlag for en række forbedringer.

Search vil være tilgængelig på chatgpt.com samt på ChatGPT’s desktop- og mobilapp.

Kilde: OpenAI

Søgemaskiner er en integreret del af vores dagligdag. Google har i en lang årrække domineret dette marked med næsten 92% af det globale søgemaskinemarked ifølge HubSpot. Efter måneders spekulationer og rygter har OpenAI nu annonceret deres længe ventede AI-drevne søgemaskine, SearchGPT. Med lanceringen af SearchGPT tager OpenAI, der står bag AI-modeller som GPT-3 og ChatGPT, et stort skridt fremad.

I denne artikel får du indsigt i, hvad vi ved om SearchGPT på nuværende tidspunkt, hvordan den nye søgemaskine adskiller sig fra Google og potentielt kan udfordre Googles markedsdominans. Vi kommer desuden ind på, hvad vi kan forvente i fremtiden.

Hvad er SearchGPT?

SearchGPT er OpenAIs kommende AI-drevne søgemaskine. I modsætning til traditionelle søgemaskiner, der præsenterer brugerne for en liste af links, organiserer SearchGPT søgeresultaterne på en mere intuitiv måde. Søgemaskinen eksisterer i øjeblikket kun som en prototype, som er begrænset til en række testbrugere. Der er mulighed for at skrive dig på ventelisten her.

Søgemaskinen lægger ud med en stor tekstboks med spørgsmålet: “Hvad søger du efter?”.

Kilde: OpenAI

Ved hjælp af realtidsdata fra hele internettet leverer SearchGPT direkte svar og relevante informationer, som skal gøre det lettere og hurtigere for brugerne at finde det, de søger. Der er desuden mulighed for at stille opfølgende spørgsmål eller navigere i en sidebar med andre relevante links.

OpenAI viser et eksempel på en søgning, der lyder “Hvornår kan jeg se nøgensnegle i Half Moon Bay i weekenden?”. SearchGPT leverer her både billeder af nøgensnegle samt de præcise tidspunkter for lavvande, som skaber de bedste betingelser for at se sneglene. Pacific Beach Coalition og Tide Forecast angives som kilder.

Kilde: OpenAI

Herefter stilles det opfølgende spørgsmål “Bliver det varmt?”. SearchGPT forstår, at der spørges ind til vejrudsigten for Half Moon Bay i Californien og leverer den relevante vejrinformation baseret på den aktuelle kontekst.

Hvordan skiller SearchGPT sig ud fra Google?

Der findes flere væsentlige forskelle mellem SearchGPT og Google – bl.a. I forhold til den anvendte teknologi, søgealgoritmer og håndtering af privatliv og brugerdata.

Teknologiske forskelle

SearchGPT og Google adskiller sig markant på det teknologiske plan. Hvor Google benytter en kombination af søgealgoritmer og AI til at indeksere og præsentere websider, er SearchGPT fuldstændig AI-drevet. Søgemaskinen anvender avancerede AI-modeller til at forstå og organisere information i realtid. Formålet hermed er at give brugere mere direkte og præcise svar.

Google har også integreret AI-teknologi i søgemaskinen gennem chatbotten Gemini. Tiltaget har dog ikke været uden udfordringer. Et bemærkelsesværdigt eksempel var, da Google foreslog at bruge ikke-giftig lim på pizza for at forhindre, at osten falder af.

SearchGPTs status som en prototype med en foreløbig begrænset tilgængelig gør det muligt for OpenAI at finjustere teknologien med henblik på at sikre mere præcise og pålidelige resultater, før søgemaskinen udrulles til et bredere publikum.

Samarbejde med indholdsskabere og medier

I modsætning til Google, som indekserer websider fra internettet, samarbejder OpenAI med etablerede nyhedsmedier som The Wall Street Journal og The Associated Press samt med content creators. Formålet er at øge kvaliteten i søgeresultaterne og sætte brugerne i mere direkte forbindelse med indholdsskaberne. SearchGPT angiver desuden klare kilder for det indhold, som præsenteres.

Brugerdata og privatliv

En væsentlig forskel mellem SearchGPT og Google findes i håndteringen af brugerdata og privatliv. Google anvender brugerdata til at forbedre søgninger og målrette annoncer. SearchGPT vil (i hvert fald til at begynde med) operere uden reklamer og dermed uden at anvende brugerdata til annonceringsformål. Dette kan appellere til brugere, der værner om deres privatliv og ønsker en reklamefri søgeoplevelse.

Hvordan kan SearchGPT udfordre Google?

SearchGPT har potentiale til at ændre søgemaskinemarkedet ved at tilbyde en alternativ tilgang til søgning. Det er planen, at SearchGPT skal integreres i ChatGPT, hvilket betyder, at brugere vil kunne stille spørgsmål på en naturlig måde – som man ville gøre til en ven.

Brugen af avanceret AI og realtidsdata kan tiltrække brugere, der søger mere præcise og opdaterede oplysninger, ligesom en reklamefri oplevelse og et fokus på privatlivet også kan styrke SearchGPT. Hvis SearchGPT formår at leve op til sine løfter, kan det udfordre Googles dominans og skabe en mere konkurrencepræget markedssituation.

Hvilke fordele har Google?

Som det ser ud nu, har Google fortsat en fordel på visse områder, såsom lokale søgninger og e-commerce. Google Shopping, som blev lanceret i 2002 under navnet Froogle, samt Googles fokus på lokale søgninger og forretninger, giver Google en solid position inden for disse områder.

Kilde: Google

Hvad sker der herfra?

I øjeblikket befinder SearchGPT sig fortsat i prototype stadiet, og søgemaskinen er kun tilgængelig for 10.000 testbrugere. Disse tidlige brugere hjælper med at teste og forbedre søgemaskinen ved at give feedback på deres oplevelser. Vi kan således forvente en fortsat videreudvikling, før søgemaskinen bliver tilgængelig for en bredere brugerbase.

SearchGPT er repræsenterer en ny udvikling inden for søgemaskineteknologi med potentiale til at tilbyde en alternativ tilgang til informationssøgning. Med sin AI-drevne udformning, realtidsdata og fokus på brugeroplevelsen adskiller SearchGPT sig fra etablerede løsninger som Googles søgemaskine.

Den fremtidige udvikling og bredere udrulning af SearchGPT vil være afgørende for, hvordan den nye søgemaskine kommer til at påvirke markedet og konkurrere med eksisterende aktører, ligesom SearchGPT også har potentiale til at ændre den måde, vi søger på som brugere.

Er du klar til at udforske nye muligheder?

Har du brug for rådgivning til at navigere i det komplekse digitale marketinglandskab eller tips til at udvikle din digitale strategi? Kontakt os og hør nærmere om, hvordan vi kan hjælpe din virksomhed.