Overvejer du at skalere din forretning til andre lande, er international SEO en oplagt mulighed. Denne guide tager dig gennem de vigtigste steps for at opnå maksimal organisk synlighed i søgemaskiner på tværs af landegrænser.
- Du får teknisk viden om international SEO
- Du får anbefalinger til strategiske overvejelser
- Du får links til værktøjer som kan forbedre dine muligheder
Har du behov for hjælp til international SEO, så er du altid velkommen til at kontakte os, til en uforpligtende snak om mulighederne.
1. Valg af marked
Først og fremmest skal du beslutte hvilke/hvilket marked du vil gå ind i, og her vil vi anbefale at træffe valget på et databaseret grundlag. Der er selvfølgelig overvejelser i forhold til logistik, økonomi, lokale regler m.m., men udover dette har vi i SEO-værktøjskassen en række værktøjer som kan hjælpe dig med at træffe en god databaseret beslutning.
1.1 Google Search Console
I det gratis værktøj Google Search Console, kan man nemt se om man allerede i dag får trafik fra andre lande, samt hvilke sider der får mest udenlandsk trafik. Her kan du med fordel se på:
- Hvilke lande kommer der mest trafik fra
- Hvilke sider blever mest besøgt fra andre lande
Dette kan være med til at give et hint om hvor I er mest populære rent geografisk, samt hvilke services/varer der trender her. Bemærk dog der kan være lidt støj her ift. hvor synlige I er. Det er f.eks. ofte nemmere at få dansk sprog til at rangere i Norge og Sverige end i Tyskland.
1.2 Google Analytics (eller tilsvarende analyseværktøj)
På samme måde som i Search Console, kan man bruge sit webanalyseværktøj til ikke blot at se hvor man får trafik fra, men også hvor man får konverteringer fra. Især konverteringsdata kan være interessante her, da det ofte giver mere mening at gå ind i et marked der rent faktisk kan bruge dit produkt/service.
Vær dog også her opmærksom på at der kan være støj, samt at data fra besøgende der takker nej til cookies, er frasorteret.
1.3 Google Trends
Google Trends kan vise historiske udsving i volumen på givne søgeord/emner, hvilket kan være rigtig interessant. Fremgangsmåden er at du indtaster et eller flere søgeord/emner, og derefter marked for marked ser på hvordan trenden er. Er trenden i stigning kan det ofte give god mening at lancere i et givet marked.
1.4 Google Marketfinder
Der er ikke så mange der kender til det, men Google har faktisk et værktøj der er udviklet til netop at hjælpe med at finde styrker og svagheder, samt på et databaseret grundlag, komme med forslag til hvor det vil give mening at udvide mod. Det kræver du lader Google få adgang til Google Ads og Google Analytics for at virke bedst.
1.5 Søgeordsanalyse
Søgeordsanalysen er både en markedsanalyse (som f.eks. samler de 3 ovenstående punkter), men samtidig også et fundament for strategien for at entrere det nye marked. Det kan ofte være svært at gabe over at skulle udvide 1:1 til et andet marked, og her kan søgeordsanalysen belyse hvilke produkter/services, som man med fordel kan starte ud med.
Kombinerer du ovenstående data, kan du få en ganske udførlig strategisk køreplan, som viser:
- Efterspørgslen (søgevolumen) på specifikke områder/produkter/services
- Jeres nuværende synlighed
- Jeres nuværende konverteringer
Dette lagt sammen i et overblik, kan gøre det væsentligt nemmere at prioritere indsatsen.
Vi anbefaler at søgeordene ikke blot oversættes, men at de tages forbi en lokal, eller lokalkendt, konsulent, med det formål at sikre at man får det lokale islæt med, i form af synonymer o.l.
2. Oversættelse af content
Det gode ved at ekspandere ud fra en eksisterende forretning, er at der allerede findes en masse content, som man oversætte og bygge videre på. Det er sjældent at et marked er så forskellig fra det eksisterende, at det nuværende content ikke kan bruges i en eller anden grad.
Det bedste resultat opnås hvis der, som nævnt ovenfor, har været en lokalkendt konsulent over søgeordene, for at sikre at en oversættelse indeholder de rette synonymer. På samme måde bør oversættelsen også have et lokalt islæt, så det sikres at kommunikationen kommer ud på en måde som passer til det lokale marked.
Med andre ord, skal du undgå maskinoversættelse 1:1. Vi har hos Vaekst.com et bredt udvalg af kontakter og oversættere, som vi gerne bringer i spil.
3. Domænestrategi
Hvis der er frit slag på alle hylder, erfarer vi at et landebestemt domæne (ccTLD) ofte giver mere sikkerhed/social proof, og dermed kan konvertere lidt bedre. Det er dog ikke sikkert det bare lige giver mening at købe dinvirksomhed.de, dinvirksomhed.se osv. – måske domænet er optaget, eller måske din virksomhed skal have et andet lokaliseret brand.
3.1 Sproglag på eksisterende domæne
Har du allerede et domæne, kan det give god mening fortsat at bruge dette. Skal der flere sproglag på, henvendt mod flere forskellige markeder, vil det oftest give mening at have et ikke-landebestemt domæne som fundament (et gTLD som f.eks. .com, .net eller lignende). Har du allerede et .dk, kan det dog ofte bruges alligevel.
3.2 Subdomæne eller undermappe?
Når der udvides med flere sproglag, kan det enten gøres som undermapper (dinvirksomhed.com/de/) eller som subdomæner (de.dinvirksomhed.com). Begge dele kan bruges, men vi anbefaler undermapper, da dette nedarver værdi nemmere end subdomæner. Her vil vi dog ofte lade teknikkens begrænsninger tale.
3.3 Et site til hvert sprog, eller et site til hvert marked?
Går du med setuppet med landespecifikke domæner, anbefaler vi et domæne til hvert marked/land du vil ud i. Benyttes der sproglag, anbefales vi blot at der bruges sprog, så f.eks. tysk kan bruges i både Tyskland, Schweiz osv.
4. HTML lang & meta content language
Selvom Google har meldt ud de ikke bruger hverken “lang” attributten eller meta content language til at tyde sproget på et website, men i stedet benytter sidens tekst som helhed, så bør disse afspejle indholdet overfor andre søgemaskiner. Det er vigtigt at forstå om der målrettes mod et sprog på tværs af lande, eller om der målrettes mod et sprog og et specifikt land, jf. Valget om domænestrategi.
4.1 HTML lang opsætning
Værdien i attributten skal angives som en sprogkode i ISO 639-1 format. For dansk er det f.eks. “da”, tysk “de” osv. Dette skal være i koden på samtlige sider, og skal altså passe til sproget på den unikke underside man befinder sig på.
4.2 Meta content language opsætning
Søgemaskiner som Microsoft Bing bruger efter sigende stadig meta content language. Måden denne sættes op på, er meget lig hreflang, som er beskrevet længere nede. Her angives enten blot sprog, eller sprog + land, som den pågældende underside er målrettet mod.
Et eksempel er f.eks. engelsk i USA, som ville være angivet således, med en kode i <head> sektionen på vores website:
<meta http-equiv="content-language” content=”en-us”>
I denne kode er sprog i standarden ISO 639-1 format, som ovenfor, mens landet er i standarden ISO 3166-1 Alpha 2.
Bing har meldt ud at det også er fint blot at bruge HTML lang attributten, og har man begge, er man sikret at de i det mindste læser den ene. Bemærk da at de selvfølgelig skal afspejle den samme opsætning.
5. Hreflang
Hreflang kan bruges til at fortælle Google og andre søgemaskiner, at din underside også findes henvendt mod et andet marked (land) og evt. også på et andet sprog. Hvor andre sprog ofte er lidt mere logisk for Google at forstå, er engelsk i England, USA, Canada o.l. lande ofte ens, hvorfor man burger hreflang bl.a. for at undgå at det ses som duplikeret indhold.
Det er vigtigt at der peges 1:1, hvor det er sat op. Det vil sige, at hvis side A er engelsk i England, og side B er engelsk i USA, så bør side A pege på side B, mens side B også peger på side A med rette kode. Tilføjes så side C som er engelsk i Canada, så skal både A og B pege på C, mens C skal pege på både A og B.
5.1 Pegning på land og sprog, eller blot sprog
Alt efter hvilken strategi man er gået til sproglagene på, har hreflang forskellige muligheder. Der kan peges udelukkende hvor man fortæller hvad sproget er på de linkede sider, men man kan også angive både sprog og land.
Antager vi at vi ser udelukkende på sprog, behøver vi altså ikke angive lande. Det kan f.eks. se således ud:
<link rel="alternate" hreflang="da" href="https://dinvirksomhed.dk/" />
<link rel="alternate" hreflang="en" href="https://dinvirksomhed.com/" />
<link rel="alternate" hreflang="de" href="httsp://dinvirksomhed.de/" />
Tager vi eksemplet fra før med engelsk i tre lande, vil koden se således ud når der inkludere både sprog og land:
<link rel="alternate" hreflang="en-gb" href="https://dinvirksomhed.com/uk/" />
<link rel="alternate" hreflang="en-us" href="https://dinvirksomhed.com/us/" />
<link rel="alternate" hreflang="en-ca" href="https://dinvirksomhed.com/ca/" />
5.2 Standarden hvis ens land/sprog ikke er angivet
Når Google screener siden, og der ikke er angivet en version til et land/sprog, vil Google og andre søgemaskiner ser efter hvad der er angivet som standard. Dette vil ofte være enten ens hjemmemarked/land, engelsk eller ens største marked.
Standarden angives med x-default, og ser således ud:
<link rel="alternate" hreflang="x-default" href="https://dinvirksomhed.com/" />
5.3 Standarder for koden
Angivelse af sproget skal følge ISO 639-1, mens angivelse af land skal angives som ISO 3166-1 Alpha 2.
Det er muligt at opsætte koden både som vist ovenfor i HTML kode direkte på undersiden (det har vi bedst erfaring med, og det er den version vi oftest ser), men det er også muligt at angive koden i sitemap eller HTTP headeren. Dette kan du læse mere om på Googles dokumentation for localized versions of your website.
6. Hastighed og hosting
Når man vælger at rulle et website ud til brugere på mange markeder/i mange lande, vil der, for nogle, være lang fysisk afstand til den server hjemmesiden ligger på. Det betyder i praksis at de kan opleve lange loadtider o.l., hvilket du selvfølgelig allerede ved, ikke er optimalt. Derfor bør du se ind i en af 2 oplagte muligheder.
6.1 Lokal hosting
Er du gået med valget om at have separate websites for hvert marked, kan det måske give mening at få disse hostet ved udbydere i de specifikke lande. På den måde sikrer du at indholdet er tæt på de lokale brugere, og at de hurtigt kan tilgå og se indholdet på dit site. Det løber dog hurtigt op hvis man er tilstede på mange markeder.
6.2 Brug af CDN
Går man med valget om et enkelt site med sprogversionering, kan det ofte give mening at tage et CDN (Content Delivery Network) i brug. Et CDN sørger, groft sagt, for at dit site kopieres og lægges på forskellige servere rundt om i verden. Det betyder afstanden godt kan være lidt længere end ovennævnte løsning, men dette er dog ofte den mest kost-effektive løsning.
7. Lokale links
Når du har fået etableret sitet til det nye marked, har fået optimeret godt og grundigt på dine artikler, kategorier o.l., og ser ind i at skaffe links til at booste indholdet med, så husk at du bør gå efter lokale links. Til det tyske marked vil det være fordelagtigt med links fra .de domæner osv.
Dette gælder også hvis du blot kører med sproglag, da det er med til at styrke det lokale islæt. Selvfølgelig skal indholdet fra pågældende domæne som linker, også være på samme sprog som det der linkes til.
8. Øvrige marketingaktiviteter
Når man så småt begynder at blive synlig i det nye marked, ved man at der så småt er “hul igennem” til søgemaskinerne. Herefter vil det ofte give mening at inkludere andre lokale kanaler, som f.eks. Google Ads, Bing Ads, Meta (Facebook Ads og Instagram Ads), lokale nyhedsbreve (som der selvfølgelig indsamles modtagere til fra starten af lanceringen).
Har du behov for hjælp til international SEO, så er du altid velkommen til at kontakte os, til en uforpligtende snak om mulighederne.
