pexels-karolina-grabowska-4968391
Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Anne har en baggrund i journalistik og har siden arbejdet med kommunikation og marketing. Hun er særligt optaget af spændingsfeltet mellem det sproglige og visuelle, så budskabet formuleres både skarpt og æstetisk tiltalende.

Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
7 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Konverteringsoptimering (CRO) i 2025 – 16 tips, der øger dit salg

Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med konverteringsoptimering, så kontakt os også gerne til en uforpligtende snak.

I dag befinder forbrugerne sig i høj grad online, hvilket stiller høje krav til virksomheder om at levere en god digital oplevelse. Selv med den rette mængde trafik er det ikke nok at tiltrække besøgende, hvis de ikke bliver til kunder eller på anden vis konverterer.

Derfor er det afgørende at forstå, hvordan du kan øge din konverteringsrate og dermed få mere ud af din online tilstedeværelse.

Hvad er konverteringsoptimering?

Konverteringsoptimering, også kendt som Conversion Rate Optimization (CRO), handler om at maksimere værdien af den eksisterende trafik på dit website.

Det sker ved at øge konverteringsraten – altså den procentdel af besøgende, der udfører en ønsket handling, såsom at lægge et produkt i kurven, udfylde en kontaktformular eller downloade en brochure.

Formålet med CRO er at skabe en mere effektiv brugeroplevelse, der ikke kun forbedrer kundetilfredsheden, men også øger virksomhedens salg og synlighed på søgemaskinerne.

Hvorfor er CRO vigtigt?

En høj konverteringsrate er et tegn på, at dit website er relevant og engagerende for de besøgende. Omvendt kan en lav konverteringsrate indikere, at der er barrierer, som forhindrer de besøgende i at tage næste skridt, hvilket kan resultere i, at de forlader siden hurtigt.

Konverteringsoptimering er en kontinuerlig proces, der kræver regelmæssig evaluering og justering. Det handler ikke kun om at implementere ændringer én gang, men om løbende at optimere og tilpasse strategier baseret på nye data og brugerfeedback.

Ved at fokusere på konverteringsoptimering kan du få mere ud af den eksisterende trafik, forbedre dine kunders oplevelse og i sidste ende styrke din virksomheds bundlinje.

16 tips til konverteringsoptimering

For at kunne øge konverteringsraten effektivt er det vigtigt at anvende en systematisk tilgang. I det følgende præsenterer vi 16 tips til konverteringsoptimering, som kan hjælpe dig med at forstå, hvordan du kan implementere strategier for at forbedre din konverteringsrate.

1) Opsæt konkrete målsætninger (KPI’er)

Før du begynder at analysere eller optimere, er det fordelagtigt at opsætte klare målsætninger. Definér KPI’er som konverteringsrate, bounce rate og exit rate.

Dette giver dig en målestok for succes og guider dine optimeringsindsatser. Det er grundlaget for at forstå, hvad du sigter efter og måle, om dine strategier virker.

2) Analyser nuværende performance

Med dine KPI’er på plads kan du begynde at analysere den nuværende performance. Identificér, hvilke sider der halter i forhold til dine KPI’er, og find både styrker og svagheder.

Denne analyse hjælper med at forstå, hvor du skal sætte ind for at forbedre konverteringsraten og brugeroplevelsen.

Værktøjer som Google Analytics kan give dig indblik i dit sites nuværende performance.

3) On-site User Tracking

Når du har identificeret områder, der kræver opmærksomhed, kan du dykke dybere med on-site user tracking. Brug data fra værktøjer som Google Analytics eller Shopify til at få indsigt i brugeradfærd.

Denne data hjælper med at forstå, hvordan besøgende interagerer med dit website, og hvilke specifikke elementer der kan forbedres for at øge antallet af konverteringer.

4) Skab et godt førstehåndsindtryk

Forskning viser, at vi kun har få sekunder til at gøre et godt førstehåndsindtryk, og det samme gælder for dit website.

Efter at have analyseret performance og brugeradfærd, bør du således sikre dig, at dit website skaber et godt førstehåndsindtryk. Dette gælder både forsiden og alle andre landingssider.

Din landingpage skal være visuelt tiltalende, let at navigere, og hurtigt give de besøgende det, de leder efter. Dette er essentielt for at fastholde besøgende og guide dem mod konvertering.

Sephora byder velkommen med en forside, der tydeligt viser, hvad brandet står for, og som er let at navigere i.

5) Anvend et responsivt design

For at sikre, at dit website fungerer optimalt på alle enheder, er det afgørende, at sitet er responsivt. Dette betyder, at dit site skal tilpasse sig forskellige skærmstørrelser og browsere uden at gå på kompromis med funktionaliteten.

Det er vigtigt at teste sitet på både desktop, tablet og mobil for at sikre en ensartet brugeroplevelse. Desuden bør du sørge for, at dit website er kompatibelt med de mest populære browsere, såsom Chrome, Firefox og Safari.

For at forbedre hastigheden, især på mobile enheder, kan du med fordel optimere indlæsningstider ved at komprimere billeder og minimere scripts. Sørg også for, at knapper og links er tilstrækkeligt store og nemme at ramme på touch-skærme, så de besøgende ikke oplever frustrationer.

Et responsivt design sikrer en bedre brugeroplevelse og øger sandsynligheden for konvertering på tværs af enheder.

6) Gennemgå sitet med øje for UX

Sæt dig i den besøgendes sted og vurder, hvordan oplevelsen er, når du bevæger dig rundt på sitet, søger information, lægger et produkt i kurven etc.

Identificér eventuelle udfordringer med navigation, hastighed og design, som du møder på din vej. Overvej hvilke tiltag, der kan etableres for at forbedre brugervenligheden ved at gøre navigationen enkel og intuitiv.

Det skal være så let som muligt for besøgende at finde det, de søger.

7) Sortering og filtrering

Gør det nemt for dine besøgende at finde det, de leder efter, ved at implementere effektive sorterings- og filtreringsmuligheder. Du bør sikre, at de besøgende kan sortere efter relevante kriterier som pris, popularitet eller nyeste varer.

Filtreringsmuligheder hjælper de besøgende med hurtigt at indsnævre deres valg og finde præcist, hvad de har brug for. Dette kan forbedre brugeroplevelsen markant og øge chancerne for konvertering.

Zalando tilbyder et udvalg af filtre øverst på siden, som gør det nemt for den besøgende at sortere efter bl.a. størrelse, mærke, farve og pris.

8) Optimering af indkøbskurv og købsflow

Du bør sørge for, at indkøbskurven og købsflowet er så glidende og intuitivt som muligt. Det skal være enkelt for de besøgende at gennemgå deres valg, justere mængder og fjerne varer uden besvær.

Forenkling af checkout-processen, herunder reduktion af antallet af trin og indsamling af kun de nødvendige oplysninger, kan reducere forvirring og minimere frafaldet.

Implementér desuden funktioner som gemte betalingsoplysninger og hurtige checkout-muligheder for at gøre købsoplevelsen mere effektiv.

9) Identificér relevante tiltag

Når du har analyseret data og gennemgået sitet, som det opleves gennem en besøgendes øjne, kan du fokusere på specifikke tiltag, der forbedrer brugeroplevelsen.

Her kan det være en god idé at kigge på konkurrenterne og andre vellykkede websites for at finde inspiration til, hvordan du kan forbedre dit eget site.

10) Fremhæv dine USP’er

Hvorfor er det lige, at en besøgende skal vælge netop dit site og dine produkter?

Sørg for at det tydeligt fremgår, hvad der gør din virksomhed unik. Fremhæv vigtige USP’er som fx “Gratis fragt”, “Hurtig levering” eller “4,6 stjerner på Trustpilot”. Dette kan hjælpe med at skabe tillid og overbevise besøgende om at vælge dig frem for konkurrenterne.

Pernille Corydon Jewellery viser tre af deres USP’er – gratis fragt, hurtig levering og gratis gaveindpakning – øverst på sitet.

11) Gør det nemt for de besøgende

Du bør til enhver tid undgå unødvendigt komplekse processer, fx lange checkout flows eller forvirrende formularer, som kræver for mange og for komplekse informationer fra de besøgende.

Gennemgå brugerrejsen og identificér, hvor de besøgende falder fra. Forenkling og klar kommunikation er nøglen til flere konverteringer.

12) Social proof og troværdighed

For at skabe tillid og øge troværdigheden bør du, hvis muligt, inkludere social proof, fx i form af kundeudtalelser og -anmeldelser.

Det fungerer rigtig godt, hvis du kan vise, at rigtige mennesker har gode oplevelser med dine produkter. Omvendt bør du undgå kun at inkludere de mest perfekte anmeldelser – autenticitet skaber tillid.

Det bør ligeledes være nemt for den besøgende at finde information om de mennesker, der står bag virksomheden. At præsentere dit team kan være tryghedsskabende for de besøgende, da det giver en personlig dimension og hjælper med at skabe en følelsesmæssig forbindelse.

I samme tråd skal det være nemt for kunderne at komme i kontakt med jer, hvis der opstår problemer eller spørgsmål. Dette kan inkludere tydelige kontaktoplysninger, live chat-funktioner, eller en let tilgængelig kundeservice.

Campaya fremhæver virksomhedens gode anmeldelser på Google, Trustpilot og Facebook.

13) Skab en følelse af urgency

Brug tidsbegrænsede tilbud, fx ”kun få tilbage på lager” eller ”4 dage tilbage af tilbuddet”, for at motivere besøgende til at handle nu frem for senere.

Urgency kan være en kraftig drivkraft for at øge konverteringer. Hvis ikke kan den besøgende jo altid vende tilbage i morgen.

14) Optimér din tekst

Klar, engagerende og relevant tekst kan spille en stor rolle i konverteringsoptimering. Sørg for, at al teksten på dit site, fra produktbeskrivelser til call-to-actions, er velskrevet og tilpasset din målgruppe.

Teksten skal kommunikere værdi og motivere besøgende til at foretage de ønskede handlinger. Et godt tip er altid at fokusere på den besøgende – deres behov, pains og gains frem for at sætte for meget fokus på selve din virksomhed.

En grundig gennemgang og optimering af tekstindholdet kan hjælpe med at forbedre både brugeroplevelsen og konverteringsraten.

15) A/B-testning

Hvis dit site har tilstrækkeligt med trafik, kan A/B-testning udgøre en effektiv metode til at evaluere, hvilke ændringer der kan bidrage til at øge konverteringsraten.

Husk at teste én ting ad gangen for at sikre klare resultater, og monitorér effekten nøje.

16) Implementér og monitorér løbende

Når tiltagene er implementeret, skal du løbende overvåge effekten heraf. Justér og tilpas strategien efter behov baseret på data og resultater. Husk, at konverteringsoptimering er en kontinuerlig proces, der kræver regelmæssig opfølgning og tilpasning.

Har du spørgsmål om konverteringsoptimering eller brug for vejledning? Så er du mere end velkommen til at kontakte os.