Shopify er en af de mest populære e-handelsplatforme, som giver dig mulighed for at oprette og drive din egen webshop – uden behov for stor teknisk ekspertise. Med Shopify får du adgang til mange funktioner, som kan skræddersys til netop din virksomheds behov.
Går du med tanker om at starte en ny webshop, men er i tvivl om, hvad det vil koste? Det kan være svært at sætte en præcis pris på en ny Shopify-webshop, da omkostningerne afhænger af de funktioner, du vælger, og din unikke virksomheds behov.
Shopify tilbyder forskellige prismodeller, så du kan finde en plan, der passer til din forretning. Læs videre for at få et overblik over fordelene ved Shopify og de forskellige prisplaner.
Fordele ved en Shopify-webshop
Når du vælger Shopify som din e-handelsplatform, får du adgang til en lang række fordele, der gør det nemt at drive og administrere din webshop.
- Brugervenlighed og intuitivt design: Shopify er kendt for sin brugervenlige interface, der kan tilføje nye funktioner og forbedre din webshops performance.
- Omfattende App Store: Shopify tilbyder en stor App Store med relevante applikationer. Der findes både gratis apps og betalte apps, hvor prisen typisk bliver dyrere, jo mere trafik samt jo flere ordrer og abonnementer virksomheden har.
- Indbyggede betalingsløsninger: Platformen understøtter populære betalingsmetoder som kreditkort, PayPal og Apple Pay, så du let kan tage imod betaling fra dine kunder.
- Sikkerhed: Shopify kommer med indbyggede sikkerhedsfunktioner som SSL-certificering og PCI DSS-kompatibilitet, hvilket sikrer, at dine kunders data er beskyttet.
- Support: Shopify tilbyder døgnåben support og et stort fællesskab med ressourcer, der kan hjælpe dig, hvis du støder på problemer.
- Integration med populære platforme: Det er let at forbinde din Shopify-store med kanaler som TikTok, Instagram og Google, så du kan markedsføre og sælge dine produkter dér, hvor brugerne befinder sig online.
- Analyse og rapportering: Shopify giver adgang til avanceret rapportering, som kan hjælpe dig med at identificere optimeringsmuligheder og forstå dine kunders adfærd.
Er du klar til at tage det første skridt mod at etablere din webshop, eller har du behov for hjælp til migrering? Læs mere om hvordan vi kan hjælpe dig godt på vej her.
Hvad koster en Shopify-webshop?
Shopify tilbyder forskellige prisplaner, der passer til virksomheder i alle størrelser og udformninger. Priserne for 2024 ser således ud:
- Basic: 29 EUR om måneden (ca. 216 kr.)
- Shopify: 79 EUR om måneden (ca. 589 kr.)
- Advanced: 299 EUR om måneden (ca. 2.230 kr.)
- Plus: Fra 2.300 USD om måneden (ca. 17.156 kr.) – for større virksomheder.
Hvis du vælger årlig i stedet for månedlig betaling, har du mulighed for at spare 25%. Transaktionsgebyrerne bliver desuden lavere, jo større en pakke du vælger. Hvis din omsætning er høj nok, kan det således betale sig at vælge eller opgradere til en større plan.
Du bør desuden være opmærksom på yderligere omkostninger forbundet med tredjepartsudbydere. Hvis du fx vælger at benytte en betalingsgateway fra en anden udbyder end Shopify Payments, kan der komme yderligere transaktionersgebyrer på hver ordre.
Bemærk at det altid er muligt at opgradere eller nedgradere din valgte plan alt efter dine aktuelle behov. Du kan også sætte din konto på pause eller opsige når som helst.
Hvad får du med Shopify?
Shopify tilbyder en fleksibel og skalerbar løsning, der kan tilpasses din virksomhed. Her er nogle af de vigtigste funktioner, du får adgang til.
- Tilpasning af din webshop: Shopify tilbyder forskellige temaer og skabeloner, som gør det muligt at skabe et unikt udtryk, der passer til din virksomheds brand.
- Sikker og brugervenlig betaling: Shopify understøtter de mest populære betalingsmetoder, hvilket sikrer en hurtig og sikker betalingsproces for dine kunder.
- Administrer forsendelse og levering: Platformen hjælper dig med at håndtere forsendelse og levering, så du nemt kan styre logistikken. Der kan være yderligere omkostninger forbundet med håndtering af forsendelse og levering, fx ifm. pakkeshops og dynamiske fragtpriser.
- Avanceret rapportering og analyse: Du får adgang til detaljerede rapporter, der giver indsigt i dine kunders adfærd og webshoppens performance.
- Marketingværktøjer: Shopify giver dig mulighed for at sende mails, oprette kampagner og integrere din webshop med dine sociale medieplatforme, så du kan nå dine kunder.
Er Shopify investeringen værd?
Det korte svar er “ja” – Shopify’s checkout konverterer i gennemsnit 15% bedre end andre webshopsystemer. Shopify giver dig ikke kun en professionel webshop, men også de værktøjer og funktioner, som du har brug for til at administrere og vækste din virksomhed.
Med Shopify får du en e-handelsløsning, der kan tilpasses din virksomheds unikke behov, og som er skalerbar, efterhånden som din virksomhed vokser.
Skal du i gang med Shopify?
Selvom Shopify giver et overblik over de forskellige prismodeller, er der mange andre omkostninger, der kan være forbundet med udviklingen, opsætningen og driften af en ny webshop.
Alt fra design og tilpasning af funktioner til integrationer og optimering kan påvirke den endelige pris.
Har du behov for hjælp til at komme i gang med Shopify, eller vil du vide mere om, hvad vi kan tilbyde dig – og til hvilken pris? Så er du velkommen til at kontakte os. Vi tager gerne en uforpligtende snak om dine behov og muligheder.