Artboard Copy 8 (1)
Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
4 minutter
Indholdsfortegnelse

Hvad er SEO?

SEO står for Search Engine Optimization eller søgemaskineoptimering på dansk. Det er en praksis, der handler om at optimere en hjemmeside, så den opnår bedre placeringer i søgeresultaterne på søgemaskiner som Google.

For dig, der ejer en hjemmeside, webshop eller på anden vis sælger produkter og services online, er SEO en central strategi, der kan hjælpe med at øge din synlighed online og drive kvalificeret trafik til din hjemmeside.

Forskellige typer søgemaskineoptimering

SEO dækker en lang række teknikker og strategier, der tilsammen er med til at sikre, at din hjemmeside bliver opdaget af søgemaskinerne og rangerer højt for relevante søgeord. De grundlæggende elementer inkluderer teknisk optimering, kvalitetsindhold og linkbuilding.

Når vi taler om SEO, opdeler vi således ofte disciplinen i tre hovedområder: teknisk SEO, content og off-page SEO (herunder linkbuilding).

Alle tre områder kræver løbende opmærksomhed og optimering for at sikre, at din hjemmeside ikke kun er synlig, men også effektivt bidrager til at konvertere besøgende til kunder.

Teknisk SEO

Teknisk SEO handler om at sikre, at din hjemmeside er bygget op på et solidt teknisk fundament. Siden skal både være brugervenlig og nem at indeksere på søgemaskinerne.

Google og andre søgemaskiner bruger komplekse algoritmer til at crawle og indeksere hjemmesider. Derfor er det vigtigt, at din hjemmeside opfylder visse tekniske krav.

Nogle af de vigtigste elementer i teknisk SEO inkluderer:

  • Hastighed: Hjemmesidens indlæsningstid er vigtig for både UX og rangering i SERP. En langsom hjemmeside kan føre til højere afvisningsprocent og dårligere placeringer i søgeresultaterne.
  • Mobilvenlighed: Med et stadigt stigende antal mobile brugere er det essentielt, at din hjemmeside er responsiv og fungerer godt på alle enheder.
  • Sikkerhed: En hjemmeside med HTTPS betragtes som mere pålidelig og sikker, hvilket kan påvirke både brugernes tillid og din placering i søgemaskinerne.
  • Struktureret data: Implementering af struktureret data (eller schema markup) gør det lettere for søgemaskinerne at forstå indholdet på din hjemmeside. Det kan også forbedre din synlighed i søgeresultaterne, fx gennem rich snippets.
  • URL-struktur og navigation: En logisk og enkel URL-struktur gør det lettere for både søgemaskiner og brugere at finde indholdet på din hjemmeside.

Værktøjer som PageSpeed Insights kan give dig et detaljeret indblik i potentielle problemer og anbefalinger til forbedring.

Content SEO

Content SEO handler om at skabe værdifuldt og relevant indhold, som matcher brugernes søgeintentioner.

Google og andre søgemaskiner lægger stor vægt på kvaliteten af det indhold, som findes på din hjemmeside. Det er således en af de vigtigste faktorer, når det gælder rangering.

Når du arbejder med content SEO, er det vigtigt at fokusere på:

  • Relevans: Indholdet skal være relevant for de søgeord og emner, din målgruppe søger på. Det kræver en grundig forståelse af, hvordan dine kunder søger.
  • Kvalitet: Google belønner dybdegående og nyttigt indhold, som er underbygget af research. Det er ikke tilstrækkeligt at skrive overfladiske artikler. Du skal i stedet tilbyde værdi til dine besøgende.
  • Længde og format: Længere indhold kan ofte rangere bedre, men det skal altid være relevant og godt struktureret. Det er også vigtigt at bruge forskellige formater som billeder, videoer og infografikker for at gøre indholdet mere engagerende.
  • On-page optimering: Det er vigtigt at optimere dine sider for de søgeord, du ønsker at ranke på. Det betyder, at du fx bør inkludere relevante søgeord i overskrifter, titles, descriptions, billeder og alt-tekst, samt i selve tekstindholdet.

Søger du på “Hvordan passer jeg en orkide”, vil du blive mødt af denne udførlige guide fra Bolius – rig på søgeord, tekst og video – som ligger nr. 1 på Google.

Off-page SEO (linkbuilding)

Off-page SEO handler om at forbedre din hjemmesides autoritet og troværdighed gennem eksterne faktorer. Her er linkbuilding den mest kendte og effektive teknik.

Ekstern linkbuilding (modsat intern linkbuilding) refererer til processen med at få andre relevante og autoritative hjemmesider til at linke til din hjemmeside.

Google ser på backlinks som en form for “stemmer” for din hjemmeside. Jo flere kvalitetslinks, du har, desto mere betroet betragter Google din hjemmeside at være. Nogle teknikker til at opbygge backlinks inkluderer:

  • Gæsteblogging: Skriv et blogindlæg for andre hjemmesider i din branche og få et link tilbage til din egen hjemmeside.
  • Influencer-samarbejder: Arbejd sammen med influencers eller brancheeksperter, der kan dele links til dit indhold.
  • Indhold, der trækker links: Skab værdifuldt indhold, som andre naturligt vil linke til. Dette kan være alt fra guides og cases til infografikker og forskning.

Brand Movers linker til en guide fra HubSpot om målgruppesegmentering, fordi der er tale om værdifuldt indhold.

Søgemaskineoptimering kræver tålmodighed og løbende optimering

En af de vigtigste ting at forstå omkring SEO er, at det er en langsigtet strategi. Du kan ikke forvente at se resultater fra din SEO-indsats natten over. Det kan tage uger eller endda måneder, før de positive resultater begynder at vise sig. Værktøjer som AccuRanker og Ahrefs kan give dig et indblik i effekten af din indsats.

SEO kræver tålmodighed, men de langsigtede fordele kan være enormt værdifulde for din virksomhed. Der er tale om en løbende proces, som kræver kontinuerlig opdatering af indhold, forbedring af teknisk SEO og fortsat linkbuilding.

I takt med at søgemaskinerne udvikler sig og nye spillere træder ind på markedet, ændres SEO-landskabet også. Det er derfor vigtigt, at du holder dig opdateret på best practices og de nyeste tendenser inden for SEO.

Det tager lidt tid, men som denne graf fra AccuRanker illustrerer, kan der være megen værdi at hente ved at optimere mod specifikke søgeord.

Skal vi hjælpe med din SEO-strategi?

SEO er en uundværlig disciplin i digital markedsføring, der spiller en central rolle i at drive trafik og øge din synlighed på nettet.

Ved at fokusere på de tekniske aspekter, værdifuldt og relevant content samt off-page SEO kan du sikre, at din hjemmeside er godt rustet.

Kontakt os i dag og få hjælp til at udvikle din SEO strategi.