Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Content Specialist & Journalist hos Vaekst Digital A/S
Anne har en baggrund i journalistik og har siden arbejdet med kommunikation og marketing. Hun er særligt optaget af spændingsfeltet mellem det sproglige og visuelle, så budskabet formuleres både skarpt og æstetisk tiltalende.

Picture of <div><strong>Forfatter</strong></div>Anne Straarup Iversen

Forfatter
Anne Straarup Iversen

Læsetid
2 minutter
Kategori
Indholdsfortegnelse

Hvad er ROAS, og hvordan beregnes det?

Ønsker du en bedre forståelse af, hvad ROAS er, og hvorfor det er vigtigt for din virksomhed? Læs med her.

Return on Advertising Spend (ROAS) er et nøglebegreb, der hjælper dig med at måle, hvor meget din virksomhed tjener for hver krone, du bruger på en given reklamekampagne.

ROAS kan beregnes for en enkelt kampagne, for månedlig performance eller for det samlede udbytte af et helt års reklamekampagner.

Hvordan udregner du ROAS?

For at udregne ROAS skal du kende både omkostningerne ved din reklamekampagne og den indtjening, kampagnen har genereret.

Formlen til at beregne ROAS er herefter ganske enkel:

ROAS = Indtjening / omkostninger

Lad os sige, at du har brugt 5.000 kr. på en kampagne, som har genereret 10.000 kr. i indtjening. For at finde ROAS, deler du 10.000 kr. med 5.000 kr.:

ROAS = 10.000 / 5.000 = 2 kr. eller 200%

Det betyder, at for hver krone brugt på reklamekampagnen, har din virksomhed tjent 2 kr. Det svarer til en ROAS på 200%.

Hvornår er ROAS god?

Der findes ikke ét entydigt svar på, hvad der udgør en “god” ROAS, da det afhænger af flere faktorer – herunder branche, virksomhedens mål og de specifikke kampagnemål. Generelt anses en ROAS på 400% for at være god.

Det er vigtigt at forstå, at ROAS kun måler effektiviteten af en given reklamekampagne og ikke nødvendigvis afspejler virksomhedens overordnede økonomiske sundhed.

For nogle virksomheder kan en ROAS på 300% være tilstrækkelig, imens andre sigter mod langt højere mål, såsom en ROAS på 800% eller endda 1000%.

Det er derfor vigtigt at placere ROAS i kontekst med virksomhedens samlede mål og generelle sundhed.

Hvorfor er det vigtigt?

Selvom ROAS ikke er et mål for hele virksomhedens situation, er det en central indikator for at forstå, hvordan en reklamekampagne præsterer.

Ved at beregne og analysere ROAS kan virksomheder identificere, hvilke kampagner der er mest effektive, og hvilke der ikke lever op til forventningerne. Dette giver mulighed for at justere strategien med udgangspunkt i konkrete data.

Ved at måle ROAS kan du identificere områder, hvor kampagneudgifter potentielt kan reduceres, eller hvor du kan øge budgettet. Du kan også køre flere kampagner parallelt og beregne ROAS for hver enkelt. Kampagner med lav ROAS kan reduceres eller stoppes helt, mens du kan allokere flere ressourcer til de kampagner, der har en høj ROAS.

Indsigterne kan på den vis guide din fremtidige markedsføringsstrategi og forbedre effektiviteten af dine reklamekampagner. For en mere omfattende forståelse af, hvordan du kan udvikle en effektiv digital marketing strategi, kan du læse mere her.

Ved at optimere dine kampagner baseret på ROAS kan du maksimere dit afkast på kampagneinvesteringer og sikre, at din strategi er så effektiv og udbytterig som muligt.

Har du spørgsmål om ROAS eller brug for hjælp til at optimere dine reklamekampagner? Så tøv endelig ikke med at kontakte os.