Er du interesseret i at høre, om vi kan gøre en forskel for din forretning med annoncering på Instagram, så kontakt os også gerne til en uforpligtende snak.
Instagram har mere end 1 mia. månedlige brugere, og mange anvender det sociale medie på daglig basis. Det er derfor også en oplagt kanal, at tænke ind i din digital marketing strategi.
Din virksomhed er muligvis allerede aktiv organisk på Instagram, men du overvejer måske at igangsætte annoncering også? Det kan der i hvert fald være god grund til.
Instagram-annoncering kan, i samspil med dit organiske indhold, skabe brand awareness og øget kundetilgang. Du kan naturligvis målrette dine annoncer ud fra eksempelvis lokation og interesser, så annoncerne passer til netop din målgruppe.
Der er bare lige spørgsmålet om annonceprisen.
Hvad koster annoncering på Instagram?
Desværre er det ikke så ligetil at udpege en fast pris for annoncering på Instagram, som i høj grad er præget af udbud og efterspørgsel.
Prisen afgøres ved en annonceauktion gennem Facebooks Annonceadministrator. Her har en række faktorer indflydelse på, hvilken annonce der vinder i sidste ende.
Faktorer, som kan være med til at afgøre prisen, inkluderer:
1: Dit bud
Dit budget og det bud, som du har råd og er villig til at afgive, har en naturlig indflydelse på prisen. Det er dog ikke ensbetydende med, at den, som byder højest, vinder annonceauktionen.
Taler vi om konkrete beløb, kan du vælge at betale pr. klik eller pr. visning, hvor klikpriserne varierer fra 50 øre til 15 kr. Dit daglige budget skal som minimum være på 5 kr., hvis du betaler pr. klik. Vælger du i stedet at betale pr. visning, skal dit daglige budget minimum lyde på 25 kr.
2: Estimerede handlingsrater
Et andet element, som har en indflydelse på prisen, er Instagrams estimerede handlingsrater. Det vil sige sandsynligheden for, at de brugere, som kommer i kontakt med din annonce, rent faktisk vil udføre den handling, som annoncen opfordrer til.
Sagt med andre ord gælder det sandsynligheden for, at brugerne konverterer.
3: Kvalitet og relevans
Facebook har påpeget, at målet med annoncesystemet er at skabe maksimal værdi for brugere og virksomheder. Noget af det bedste, du kan gøre for at opnå succes med annoncering på Instagram, er således at skabe kvalitetsannoncer. Annoncerne skal være relevante og værdiskabende for modtageren.
Tænk derfor over, hvem du ønsker at ramme med din annonce. Sørg herefter for, at din annonce er så relevant og tilpasset til målgruppen som muligt.
4: Målgruppe
Er der kamp om målgruppen, kan det afspejle sig i din CPC, CPA og CPM. Jævnfør punkt 4 kan det dog være en god idé at målrette din annonce mod de brugere, som annoncen er mest relevant for – også selvom det rent prismæssigt kan være billigere med en bredere målgruppe.
Målrettede annoncer vil på sigt performe stærkere, hvilket vil resultere i bedre priser. Bedømmes din annonce derimod som irrelevant for din målgruppe eller som værende af lav kvalitet – hvilket f.eks. kan afspejle sig i en lav CTR – vil prisen blive dyrere.
5: Konkurrence
Konkurrence spiller selvsagt også en rolle for prisen. Du kan eksempelvis opleve, at priser og CPC stiger ved højtider og især til jul.
Priserne vil ligeledes være højere, hvis den branche, du befinder dig i, generelt er konkurrencepræget. Her kan der opstå budkrig, idet I er mange, som forsøger at ramme en ensartet målgruppe.
Et råd på falderebet
Husk løbende at evaluere på dine Instagram-annoncer. Gennem Facebooks Annonceadministrator kan du få adgang til en bred vifte af data om dine annoncer. Dette kan du anvende til at tilpasse din fremtidige strategi.
Har du brug for rådgivning vedrørende Instagram-annoncering, som er skræddersyet til din aktuelle situation? I så fald er du altid meget velkommen til at kontakte os.